Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 191838
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140110-114
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Emmedsbo (#18)
Original fredningstekst
Høj, 0,5 x 8 m. 3 randsten. Græs i plantage.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDe ere alle 3 [sb. 112-14] Rester af forstyrrede Dysser, hvor der endnu sees nogle Krandsstene hist og her, og et Par Steder sees endnu Steen, som man antager for Bæresteen. Noget Bestemt lader sig vanskelig paavise her. Forstyrrelserne skrive sig dels fra ældre Tid deels fra den foregaaende Fæsters Tid. [[Fredede]] Bevoksning: 1980: Løvtræer og Nålekrat/-træer.
- 1886
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. *************************************** Besigtigelse 29.10.1986: Delvis noget udfladet høj, 1 x 8-10 m. I NV ses 1 fodkranssten. Beliggende i afdrevet poppelkultur med helt tætstående, mandshøje rodskud. Overalt - og især på højen - ligger kvas i et tildels tykt lag. På højens Ø-lige del er der dybe hjulspor efter skovbrugsmaskiner. JGB Bevoksning: 1980: Løvtræer og Nålekrat/-træer.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden kvas. Flere fodkranssten kan anes. Tæt bevokset med løvtræer og graner.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
