Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 191839
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140110-116
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Emmedsbo (#19)
Original fredningstekst
Rest af dysse. 1 sidesten af kammer i Ø-V. 4 randsten om højning, 12 x 0,35 m.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen [rest af dysse] findes lidt længere nede mod Sydvest ad Dalen til paa den flade Helding ligesom [sb.]No 112, 113 og 114. Den er rigtignok kun en Rest af en Dysse, men her sees endnu een af Bærestenene (a [på tegning]) urørt mod Nord. Om Stenene b.b. [på tegning] ere Bærestene kan ikke bestemt siges, men der ere ganske vist Rester. To af Gangbygningens Stene sees ved c c [på tegning]. Om de tre Steen d d d [på tegning] ere Rester af Bærestene eller de ere Rester af en Overligger kan ikke siges med Vished, men at de ere udkastede Rester er temmelig vist. [[Fredet]] Bevoksning: 1980: Løvkrat.
- 1886
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1886
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOmrådet er nyplantet nåleskov - 5 m.-zonen overskrides. Hele stykket inkl. højen er kratbevokset, men det skæres ned, brombær stadig på højen. Kvas og småtræer smidt på højen samt gammelt husaffald. *************************************** Genbesigtigelse 29.10.1986: Langdysse, 1,5 x 15 x 7 m. Ø/V-orienteret højning, hvis Ø-lige del er højest, muligvis som følge af afgravning/opdyngning af jord i nyere tid. Ca. 6 m. fra V-enden ses en fordybning, ca. 2 x 2 m., 0,4 m. dyb. I kanterne af denne ses øvreenderne af 5 bæresten i et formentlig polygonalt kammer: i V 3, i N 1 og i Ø 1. 3-4 m. længere mod Ø på højen ses/mærkes en anden stor, jordfast sten. Langdyssen er tildænget med kvas, som er gennemvokset af brombærranker. Anlægget er derfor vanskeligt at overskue og ville vinde stærkt ved pleje, som bør gennemføres af hensyn til anlæggets tolkning og lokalisering. P.g.a. disse forhold ses for øjeblikket kun 1 randsten: I V. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFormodes fundet som beskrevet. Højen er helt flad mod vest - kan kun ses i kraft af randstenen her. Bevokset med løvtræer.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
