Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
331710
Sted- og lokalitetsnummer
080112-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3-4-1888, baron C. Iuel-Brockdorff. Afmærkn.: MS iflg. angivelse af G. Rosenberg, 1910. "Esterhøj" eller "Hestehøj", en toppet høj, 15' høj, der indeslutter en gangbygning. Kammeret er 22' langt, 5'9'' til 5'2'' bredt, ca. 5' højt. Den sydvestlige del er meget fyldt med jord. Gangen, der vender i sydøst, er ligeledes for det meste jordfyldt. Tilstand 1953: som ved fredlysningen, dog er kammer og gang frigravede. Gangens sydvestside er rejst af opstablede min- dre marksten. Højens vest- og nordside kratbevokset. NMI: .... med jord (fjernet ved berejsningen i 1953). Gan- gen, der .........

Undersøgelseshistorie

1880
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed udgravning af højen fandtes levninger af 10 skeletter, navnlig hovederne, i siddende stilling, formentlig alle i kammeret.
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Markens østlige Del er en rund Høj ("Estershøj" eller "Hestehøje" kaldet), 233' i Omkreds, omtr. 15' i lodret Højde. Deri er en Gangbygning. Gangen, S.Ø.- N.V., er til Dels ødelagt og fyldt med Jord, dens Højde er 3'2", Indgangen til Kammeret er 2'3" bred. Kammerets sydvestlige Del er for det meste fyldt med Jord, den nordvestlige Del, fra Indgangens Begyndelse, har en Længde af 10', Kammerets Bredde er 5'2"-5'9", dets Højde 4'3"-5' (Pl.II). - Højen blev udgravet for 4-5 Aar siden [ca.1880]. Der fandtes Levninger af 10 Skeletter (navnlig Hovederne), i siddende Stilling, formentlig alle i Kammeret. I Gangen laa et halvt Vildsvinehoved. Tidligere skal der have været Randstene om Højen.
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med jættestuekammer og gang mod øst. Der fandtes et uforstyrret gravlag med skeletter og oldsager under en nedfalden dæksten.
1934
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEsterhøj eller Hestehøj, en toppet høj, 15' høj, der indeslutter en gangbygning. Kammeret er 22' lang, 5'9" til 5'2" bredt, ca. 5' højt. Den sydvestlige del er meget fyldt med jord (fjernet ved berejsningen i 1953). Gangen der vender i sø., er ligeledes for det meste jordfyldt. Fredl. 1888. Kammer og gang er frigravede. Gangens sydvestside er rejst af opstablede mindre marksten. Højens vest- og nordside kratbevokset.
1966
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2004
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
2011
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links