Rundhøj, mv., Moreshøj

Faktaboks

Kommune: Kerteminde Kommune
Fredningsstatus: Fredet før 1937
Fredningsnummer: 33177
Sted- og lokalitetsnummer: 080112-21
Anlæg: Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Hindsholms smukke jættestue Mårhøj ligger på en naturlig bakketop og ser derfor ekstra imponerende ud. Det 10 m lange og godt 2 m brede gravkammer blev udgravet i 1868 af den lokale gårdejers søn. Her fandt han nogle menneskeknogler og en ravperle som de eneste rester af bondestenalderens begravelser. I gangen stod en urne med brændte ben, men den må have været fra yngre bronzealder eller måske fra jernalderen. Det var egentlig meningen, at højen skulle sløjfes og bruges til opfyldning. Men gårdejeren og hans søn blev åbenbart så begejstrede for jættestuen, at de omhyggeligt passede på den, forsynede indgangen med en dør og lod besøgende låne nøglen uden betaling.

Original fredningstekst

Tingl.: 3-4-1888, baron C. Iuel-Brockdorff Afmærkn.: MS ifølge angivelse af G. Rosenberg 1910. "Moreshøj", indesluttende en udmærket bevaret, ualmindelig stor gangbygning, hvis kammer er 32' langt, 7' bredt, 5,5' højt. Gangen, der vender i sydøst, er 22' lang. Højen er opkastet på en naturlig isoleret banke, med hvis sider hø- jens går umiddelbart i flugt, så at indgangen til gangbyg- ningen synes at udmunde midt i højskråningen. Tilstand 1953: som deklarationens.

Undersøgelseshistorie

1868: Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1868: Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1868: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor gravhøj med jættestue med indgang imod ØSØ. I gangen fandtes skeletter, en urne med aske og ben og i kammeret en ravperle.
1869: Genstand givet til museum - Fyns StiftsmuseumFyns Stiftsmuseum modtager 1 skraber og en lille flække, der var fundet i jættestuen Mårhøj. Inventarnr.: FS2103
1869: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuen er udgravet for nogle år siden af ejerens søn, der har sat dør for indgangen. I kammeret enkelte menneskeben, nogle lerkarskår og en flintpilespids, der opbevares på gården.
1869: Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlintpilespids, der opbevares på gården.
1877: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI jættestuens gang skal være fundet et par skeletter og en potte af form som en jydepotte. I kammeret en ravperle.
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878: Museal prøvegravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af højen ved et profilsnit i højsiden.
1884: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en naturlig Banke ligger "Moseshøj", hvori er en udmærket, vel bevaret Gangbygning (Beretning om Udgravningen, Opmaaling og Tegninger, ant.-top. Arkiv). Mange Sagn om den.
1888: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøien med den store Gangbygning kaldes i tidligere Beretning "Moreshøj", men paa Generalstabens Kort "Marehøj". Udtalen paa Stedet synes at være "Morhøj".
1932: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af urne i forbindelse med restaurering af jættestuens gang.
1944: Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse af hærværk i jættestuen.
1944: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPrivat forespørgelse ang. Maarhøj.
1953: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMoreshøj, indesluttende en udmærket bevaret, ualmindelig stor gangbygning, hvis kammer er 32' lang, 7' bred. 5,50' højt. Gangen, der vender i sø., er 22' lang. Højen er opkastet på en naturlig, isoleret banke, med hvis sider højen går umiddelbart i flugt, så at indgangen til gangbygningen syns at udmunde midt i højskråningen. Fredl. 1888. Tilstand som deklarationens.
1966: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1995: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuens tørmure blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Gulvet i jættestuens kammer blev oprenset. Se beretning.
2004: Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012: Museal restaurering - Museerne.dkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om