Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221646
Sted- og lokalitetsnummer
141101-116
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Diplom Afmærkn.: MS 1938, mag.art. M.B. Mackeprang. Runddysse, tæt S for 2216-45, sammenbygget med dennes S-ende; 11 m i diameter; 19 store randsten; kammer af 2 bæresten i N, 2 i S (Ø-enden mangler), 2 par gangsten i V, med 2 tærskelsten; alle sten meget store og genrejste ved restaureringen. Trægroet i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Langdysse [sb.nr. 116A] og en Runddysse [sb.nr. 116B], Følle B. Mod Nord er Dyssen [116A] afbrudt og Jorden er dyrket. Tæt herved sees to 4' høje Bæresteen. Stenene a, b, c og d ere jordfaste Steen men om de egentlig høre med til Langdyssen kan ikke bestemt paavises, ligesom der i det hele taget hviler megen Uklarhed over Langdyssens Rester. Der har efter al Rimelighed staaet et Kammer sydlig i Dyssen ved Gr. men nu er der ikke mindste Spor af dets Steen. Overliggeren og de manglende Bæresteen i det nordlige Kammer sees der heller ikk Spor af. Ved Anlægget af den nære Landevej i 1854 blev denne og flere Dysser i Nærheden plyndrede. Der er ingen Sandsynlighed for, at Gravgods er tilstede. Ingen af Stenene har indgnedne Mærker eller Slidflader. Krandsstenene ere 3 a 4' høje kun enkelte derover. Runddyssen [sb.nr. 116B]: A er formodentlig et Stykke af Overliggeren. Kammeret er spoleret, men det er ikke afgjort, om Gravgodset endnu findes urørt. Krandsstenene ere fra 3-4' høje, og da der kun er lidt Fyld mellem dem og Kammeret, ere de temmelig fritstaaende. Begge Dysser ere stærkt begroede med Torn, Brombær og vilde Roser, saa flere Maal have været vanskelige at tage, og andre mangle, da de ikke kunde faaes. [[F.M. 1938. M.S.]] [[b. Runddyssen, 11 m i Diameter, 19 Randsten bev., Kammer af 2 Bæresten i N., 2 i S. (Ø-siden mangler), 2 Par Gangsten i V. og 2 Tærskler i Gangen. Alle Sten meget store og staaende. Restaureret ligesom Langdyssen.]] Bevoksning: 1982: Løvtræer.
1894
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, tæt S for [sb.nr.] 116a, sammenbygget med dennes S-ende, 11 m i Diameter, 19 store Randsten, Kammer af 2 Bæresten i N, 2 i S (Ø-enden mangler), 2 Par Gangsten i V, med 2 Tærskelsten, alle Sten meget store og genrejste ved Restaureringen 1) Trægroet i Ager. 1) Mindre heldig, foretaget af Ejeren. [[FM. 24/9 1938 MS. 1938]]b. Runddyssen, 11 m i Diameter, 19 Randsten bev., Kammer af 2 Bæresten i N., 2 i S. (Ø-siden mangler), 2 Par Gangsten i V. og 2 Tærskler i Gangen. Alle Sten meget store og staaende. Restaureret ligesom Langdyssen.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse. Mål: 0,0 x 13,5 x 11,0 m., længde i Ø/V, længdedimensionen noget usikker p.g.a. sammenbygning med S-enden af 2216:45. Højden følger markniveauet mod Ø og S, mod V et op til 1 m. højt terrassehak ved randstenene. 19 store randsten bevaret. Nogle mangler mod Ø og ind mod 2216:45. Kammer: 2 bæresten i N, 2 i S, Ø-siden mangler, en lav sten angiver SØ-afgrænsning. 2 sæt gangsten op mod kammeret i V med 2 tærskelsten. Affald: Nogle marksten ved de SØ-lige randsten. Tilføjelser: Et plasticdækket fodersted. Marksten og fodersted fjernes efter høst. Vedr. plotning se 2216:45. ** Seværdighedsforklaring ** Se under 2216:45. *************************************** Genbesigtigelse 26.5.1987: Intet at bemærke. JGB Bevoksning: 1982: Løvtræer.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden fodersted. Kompliceret anlæg, da den hænger sammen med f.nr. 221645. Bevokset med gamle løvtræer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links