Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
410910
Sted- og lokalitetsnummer
220103-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Sdr. Hostrup, art. 5, bd. I, bl. 5. Tingl.: 11/10 1929, gdr. Peter Frees. Høj, 1,50 x 13 m. I top mod V et hul, 1,50 x 2 m bredt, 0,75 m dybt. En 2 m og 0,50 m dyb afgravning af NØ-siden. Siderne i øvrigt noget ujævne. 3 randsten mod NV og 3 mod S. I udkant af plantage, græsklædt med enkelte små graner.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, stærkt forstyrret. Kammeret er fuldstændig fjærnet. Paa dets Plads findes et ca 3,50 m. bredt kraterformet Hul, hvori ses Rester af brændt Flint, muligvis fra Bundens Brolægning. Jordhøjen er 1,50 m. h., dens Diameter er 13 m. Toppen og alle Højens Sider er stærkt afgravet. Af Randstenene findes kun 6 in situ, 4 ved den nordvestre, 2 ved den sydøstre Side. 2 henligger forslæbt. Den største af Randstenene er 0,70 m. br. 0,60 m. h., 0,30 m. t.
1923
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTilbud om fredning. [Ligger i NM1 TOP under Felsted sogn]
1924
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHar ikke Dyssekarakter og der vides intet om Borttagelse af et Kammer. Højen er ca. 2,3m h. Beset Aug. 24. Kjær [[Jo det er en Dysse, og jeg har oven i Købet en gammel Mands Ord for, at der er fjernet et Kammer, han var paa Besøg paa Felbækgaard og boede, da jeg traf ham, i Sundeved. H.C.Bh.]]
1929
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst af Fredningsnævnet for Aabenraa Amt ved Kendelse af 11/10 1929. D.N.F Aarsskrift 1929/30 S. 129.
1932
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.50 x 13 m. I top mod v. et hul 1.50 x 2 m bredt, 0.75 m dybt. En 2 m bred og 0.50 m dyb afgravning af nø-siden. Siderne iøvrigt noget ujævne. 3 randsten mod nv. og 3 mod syd. I udkant af plantage, græsklædt med enkelte små graner.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links