F35111sø1
.

Faktaboks

Kommune
Middelfart Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35111
Sted- og lokalitetsnummer
080706-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglyst tekst 1986: Rest af høj. 1 m x 10 m x 10 m. I midten en stor, gammel nedgravning. I skov.

Undersøgelseshistorie

1808
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1808
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 10 m i Tværmaal, 0.75 m høj. I Midten en stor, til Bunden gaaende Udgravning, 3.90 m bred i Ø-V, 5.50 m lang i SSØ-NNV. Midt i denne en stor kløvet Sten. To Randsten ved Højens Fod ved nordøster Hjørne.- I Skov. Det er antagelig denne Høj, som i Pastor Gleerups føromtalte Indberetning [under sb.2] skildrer saaledes: "I Sparretorns Skov en liden Høi, som efter min Formodning har været et Tingsted. Omtrent i Midten findes en stor, rund og temmelig flad Sten. Foran samme ligge en meget stor uformelig Sten, og i en Halvcirkel ligger en stor Mængde Sten, som for faa Aar siden bleve kløvede til et vist Brug. Saavidt kan skønnes, havde disse Sten været lange og staaet på Enden". Bevoksning: 1984: Løvkrat
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, ca. 10 m i tværmål, 0,75 m høj. I midten en stor til bunds gående udgravning, 3,90 m bred i retning ø-v, 5.50 m lang i ssø-nnv. Midt i denne en stor kløvet sten. To randsten ved højens fod i nordøstsiden. Mindesmærket er resten af en dysse. Restaurering er ikke gennemførlig.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor1984: C-høj. Området er plantet til med eg og ask ca. 10 år gammel og udgør en fuldstændig uigennemtrængelig kratbevoksning. Nedgravning i toppen: 2x4 m. Orienteret N-S. Sten i vestsiden af hullet med en række kløvespor. Ca. 10 gammelt løvkrat på højen. Nedgravningen er gammel. Genbesigtiget 6-3-1986 med MB. Enighed om, at den bør fredes. Genbesigtiget med skovfoged Andersen, Wedellsborg skovdistrikt, 4-4-1986. Han lovede at rydde højen i løbet af 1986. For at undgå for meget pil og brombær aftalte vi at lade et par træer blive stående foruden at vi var enige om det uheldige i at rydde en 5-zone omkring højen, da den i løbet af et år vil gro til i krat. Mål: 1x20x25 m. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningRest af høj. 1 m x 10 m x 10 m. I midten en stor, gammel nedgravning. I skov.
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1997
Privat besigtigelse - Odense Bys Museer
1997
Privat besigtigelse - Odense Bys Museer
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links