Faktaboks

Kommune
Middelfart Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35113
Sted- og lokalitetsnummer
080706-17
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj med stengrav, vistnok en lille jættestue. Højen er af ure- gelmæssig form, tildels, især mod syd, afpløjet. Tværmål ca. 14 m, højde 1 m. Bevokset med træer. I 1912 skriver Th. Thom- sen om kammeret: "Den søndre ende ligger fri med 3 sten i øst- siden, 2 i vestsiden, uden dæksten og endesten. En af dækstene- ne står kløvet for enden af kammeret. Den øvrige del er jord- dækket, men kammeret kan følges 2,35 m ind med indvendig bredde af 1,50 m." Hertil kan ved besigtigelsen i 1954 føjes: En stør- re afsprængt sten ligger 1 m nord for den østre række bæresten og hører måske hertil.

Undersøgelseshistorie

1808
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Stengrav, vistnok en lille Jættestue. Højen er nu af ret uregelmæssig Form, tildels, især mod SV, overpløjet. Tværmaalet c. 14 m, Højden 1 m. Den er nu saa tæt tilgroet af et uigennemtrængeligt Tjørnekrat, at det ikke er muligt at faa et klart Billede af Kamret, af hvilket kun et Par Sten ses ved Sydsiden. Det beskrives i 1912 saaledes af Museumsassistent Th. Thomsen (i Brev til Museet): "Den søndre Ende ligger fri med 3 Sten i Østsiden, 2 i Vestsiden, uden Dæksten og Endesten. En af Dækstenene staar kløvet for Enden af Kamret. Den øvrige Del er jorddækket, mens Kamret kan følges 2,35 m ind med indvendig Bredde af 1,50 m". - Af Randsten er ingen bevaret. Der vides tidligere i denne Høj af være fundet Menneskeskeletter. - Højen holdes nu fredet af Grevskabet Wedellsborg og Fredningsforpligtelsen er indført i Forpagtningskontrakten. ... Nr. 17-18 kan identificeres med to Høje, om hvilke det i Pastor Gleerups Beretning hedder:" I Gaardmand Jørgen Pedersens Lykke findes to Høje. Den ene omgiven af en Rad Steene i en Runddel. Lidet fra Midten ligger to meget store Steene, som formodentligen lukke for Gravkammeret. Den anden har en Rad Stene i en temmelig Firkant. Da Steenene i denne Høi alle ere meget tætte, saa pløier Besidderen ind imellem dem etc.". Bevoksning: 1984: Løvkrat
1916
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med stengrav, vistnok en lille jættestue. Højen er af uregelmæssig form, tildels, især mod syd, afpløjet. Tværmål ca. 14 m, højde 1 m. Bevokset med træer?...Hertil kan ved besigtigelsen i 1954 føjes: En større afsprængt sten ligger 1 m nord for den østre række bæresten og hører måske hertil. Fredlyst 11/3-1924 under Wedellsborg.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorUmuligt at se, at det er en høj på afstand. Det er sandsynligvis en rest af en langdysse, der har strakt sig mindst 10 m mod V. Er bevokset med tjørn, hyben og hyldebær langs foden. På selve højen gror en smule græs foruden at der ligger en del hyldebær og rådner. I højens SV-side rester af et kammer, 3 sten mod Ø, en mod S, en mod V og 1 mod N. . Mål: 1x16x14 m. Bevoksning: 1984: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links