Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
221913
Sted- og lokalitetsnummer
140205-32
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/5 1947 16/1 1948, aflyst. ************** Lyngklædt høj, noget beskadiget, 1,7 m høj, 12 m bred. Overført fra fredningsværdige høje.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen er lyngklædt, men den har 3 store Brud: nemlig et fra Vest, der tilligemed Topbrudet er 10' br og 3' dybt, og det maa derfor antages, at have naaet Bunden. Foruden disse to Brud er der forsøgt et mindre Brud fra Øst. I Topbrudets Bund sees en større Steen. [[Frigivet. Udgravet og sløjfet 1948. 91/48. = 46/52]]
1886
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2219:13, Status: B.
1948
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjene [sb. 32-33] udgravet af NM og sløjfede.
1952
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1997
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links