Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
22197
Sted- og lokalitetsnummer
140205-28
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skelet, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/5 1947 16/12 1950, aflyst. Lyngklædt høj, 1,6 x 16 m.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Høj, der er begroet dels med Lyng og dels med Græs, har lidt en haard Medfart, idet den er pløjet for nær mod Nord. Fra Øst har den ved a [på tegning] et større Brud, og ved b [på tegning] et Topbrud. Dens sydlige og vestlige Deel er borte. Højen er bygt af Muld og Kalksteensflint. ]Fredet[ [[J. 46/52: frigivet og udgravet af NM.]]
1886
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2219:7, Status: B.
1951
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1997
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links