Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra V
.
Oversigtsfoto set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191719
Sted- og lokalitetsnummer
140103-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rundhøj, 1,5 x 12 m. Lille nedgravning i top. I overfladen af højen ses adskillige større og mindre sten. Gyvelklædt i klitterræn.

Undersøgelseshistorie

1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHegedal 7 d. Høj, 1,5x12 m. Lille Nedgravning i Top. I Overfladen ses flere større og mindre Sten. Fredet.
1980
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Gammelt krater i top (1,7 x 1,7 x 0,5 m.) samt nyt plyndringshul (0,5 x 0,5 x 0,5 m.) i NV-hjørnet af det gamle. I S-siden er gravet ind under 2 af højens kampesten (1,2 x 1 x 1 m.), også frisk hul. ** Seværdighedsforklaring ** P.g.a. terrænet: Åben indlandsklit. *************************************** Genbesigtigelse 13.03.1982: Smukt retableret. HRK *************************************** Genbesigtigelse 11.09.1986: Højens mål: 1,5 x 17,0 x 15,0 m. I det gamle krater i toppen ses adskillige store, jordfaste sten ragende op, antagelig øvreenderne af bæresten i et (polygonalt?) megalitkammer. Af de i 1980 registrerede indgravninger ses kun svage spor. Ikke påtaleværdigt. JGB Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med græs, gyvler og brombær.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links