Rundhøj, mv., Ingeborgs Høi

Original fredningstekst

Tingl.: 12/9 1930 Aage Lensgreve Danneskiold-Samsøe, til grev- skabet Samsøe. Afmærkn.: MS 1930 Raklev Ingeborgs høj, med udgravet jættestue i høj, 4 x 17 m. 13 bæ- resten, 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1865: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue (see I.M. Petersens vedlagte Plan). I 1865 blev den ene Overligger, som var skreden ned, atter lagt tilrette. Et betydeligt Fund fra denne Jættestue (13 Flintkiler, 2 Smalmeisler, 1 Huulmeisel, 2 Spydspidser af Flint, 3 tresidede Piilspidser, 1 Flintkniv, 5 Skrabere, 32 Flintflækker, Urneskaar mm.samt Levninger af et eller flere Skeletter er i Godsinspecteur Kruses Samling paa Ørnslund ved Brattingsborg (Se vedlagt Fortegnelse af Herr Kruse).
1874: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Ingeborgs Høj", nu udgravet Jættestue i Høj, 4 x 17 m., 13 Bæresten, 1 Dæksten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2006: Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderEn ældre jernbuk, der understøttede jættestuens dæksten, blev erstattet med et rustfrit stålbeslag. Jættestuekammerets gulv blev oprenset og dækket med et lag nøddesten. Højen blev reguleret. Se beretning.
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks