Faktaboks
- Kommune
- Solrød Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 33284
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020505-3
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Kagstrup (#1)
Original fredningstekst
Høj, 3 x 15 m. I toppen større gravet fordybning med åbning i V. Bevokset med enkelte mindre træer. Græsklædt i ager. Matr. nr. 9e: Høj i skel til matr. 9a. (Se denne).
Undersøgelseshistorie
- 1845
- Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1845
- Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1876
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Gravhøj, udgravet. En Guldring skal efter sigende være fundet der af en Karl, "men han maatte ikke grave mere for Rasmus Hansen, thi dennes Nabo var bleven syg fra den Dag af, da han kørte Jorden bort fra sin Høj". Denne Høj er 8 a 9 Alen høj. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 1876
- Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestlige/Østlige Halvdel af rund Høj, 3 x 15 m. I Toppen større gravet Fordybning med Aabning i V. Bev. med enkelte mindre Træer. Græskl. i Ager.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1965
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1965.
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, mål ca 20x20x4 m, omtrent firkantet afpløjet. Højen er delvist bevokset med krat, mindre træer og brændenælder, hvad der gør mærmere beskrivelse vanskelig. Ingen synlig fredningssten. Højen ligger udenfor skel til frugtplantage mod SV, ret højt på morænebakke ud mod Køge Bugt, dog langt fra offentlig vej. Vidt udsyn. Højfoden er lidt afpløjet mod NV. Bad ejer undlade at pløje så tæt på højen. . Ejer mente ikke, højen var fredet. Der skal gives besked inden sept. m.h.t. tinglysningsbestemmelser. Ejer er dog interesseret i at bevare højen (brev afsendt). ** Seværdighedsforklaring ** Ret høj beliggenhed med vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet, beliggende på golfbane.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Bronzealder
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
