Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
27287
Sted- og lokalitetsnummer
010508-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Katrinehøj". Megalittomt med rester af kammer. Højen er 1 x 9 m. Kammeret er ca. 2 x 5 m, orienteret Ø-V. En bæresten, ca. 1 x 1 m stor og 1 m høj, ved indgangen mod SV synes at stå in situ ligesom en bæresten, 0,5 x 1 m stor og 0,4 m høj, V for indgangen. Højen er opfyldt af mange meter- og hovedstore sten, hvoraf nogle kan være in situ.

Undersøgelseshistorie

1887
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Katrinehøi", en sløifet Dysse, hvoraf nu kun en Bunke store og mindre Stene er tilbage. Bevoksning: 1988: Græs
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Katrinehøj", nu sløjfet Dysse, hvoraf nu kun er en Bunke store og mindre Sten er tilbage. Om Rester af Kammer ligger under Stendyngen, kan ikke vides, skal Dyngen flyttes engang, bør der vises Forsigtighed.
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStendyngen måske delvist ryddet siden beskrivelse i forbindelse med fredningsrejse. I det mindste kan der skelnes en ødelagt jættestue. Af gangen mod SØ ses 2 sten på S-side og 1 (inderst ved kammeret) på N-siden. af kammeret står 1 bæresten S for gangudmundingen, 1 af S-gavlen (der må have bestået af 2 sten) og 1 af V-siden. En anden bæresten i V-siden samt bærestenen i N-gavlen er indvæltede. Stuen synes at have bestået af 1 bæresten på hver side af gangen i Ø, 2 i S, 3 i V og 1 i N. Indvendig længde ca. 3 m. Indvendig bredde ca. 1 1/2 m. Kammeret er jordfyldt, så kun øverste 30-40 cm af bærestenene stikker op over højningen. Hertil adskillige større og mindre sten i og omkring kammeret. Bevokset med græs og urter. Monumentalt beliggende højt i terrænet, omgivet af dyrket mark til alle sider. Restaurering i form af fjernelse af de løse sten og rejsning af de indvæltede bæresten formålsløs, da højen er utilgængelig for offentligheden, og da den også i restaureret udgave vil ligne en uformelig stendynge, set fra offentlige veje i N, Ø og S. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Fuldt synlig fra offentlige veje i N, Ø og S, hvorfra dog kun ses en uordentlig bunke sten. ** Sagsbehandlerkommentarer ** C-høj. Tinglyses (6111-305). Bevoksning: 1988: Græs
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Katrinehøj". Megalittomt med rester af kammer. Højen er 1 x 9 m. Kammeret er ca. 2 x 5 m, orienteret Ø-V. En bæresten, ca. 1 x 1 m stor og 1 m høj, ved indgangen mod SV synes at stå in situ ligesom en bæresten, 0,5 x 1 m stor og 0,4 m høj, V for indgangen. Højen er opfyldt af mange meter- og hovedstore sten, hvoraf nogle kan være in situ.
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links