Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411210
Sted- og lokalitetsnummer
230102-63
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: grundbog Lunden, bd. I, bl. 8, krtbl. 3, prcl. 55, art. 8. Høj, 1,75 - 3,0 x 25 m. Toppen afgravet og lidt konkav. (Mod øst bålplads, hvor drenge har haft ild). Af det kammer, der har været, ses nu intet spor og heller ikke af den krans af randsten, der tidligere har været her.

Undersøgelseshistorie

1886
Diverse råstofgravning - Uspecificeret institution
1886
Privat udgravning - Uspecificeret institution
1886
Genstand givet til museum - Uspecificeret institutionFlensborg Museum.
1913
Institutionssag uden journaldata - Museet på Sønderborg Slot1886 fjernedes gravkammeret, der bl. a. rummede en økse af granit. I en stendynge nær højens overflade fandtes et grebtungesværd og en pålstav af bronze.
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig rund Høj, 25 m i Tværm. Beliggende paa faldende Terrain, fra Vest indtil 3 m høj, fra Øst 1,75 m høj. I Toppen en større flad Sænkning, hvori som de sidste Rester af et større Kammer ses tre, nu næsten jorddækkede Sten. Rundt om paa Højsiden Dynger af Sten, dels haand- og hovedstore, dels Rester af større, sprængte Sten. Omkring Højen, lidt over Foden en Stenkrans, nu helt dækket af Skovbunden. - Kammeret, som maa have været ret stort, siges at have været sat af mange Sidesten, med een mægtig Dæksten. Der skal være fundet "Stenkiler" og et Bronzesværd, som menes nu at være i Flensborg Museum.
1921
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,75-3 x 25 m. Toppen afgravet og lidt konkav. Af det kammer, der har været, ses nu intet spor og heller ikke af den krans af randsten, der tidligere har været her.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 68: "Kraghøj" (grå) stor og anselig.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandHøjen er ganske tilgroet i krat, buske og træer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links