3909 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342211
Sted- og lokalitetsnummer
030215-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, hvoraf 2 sidesten på plads, medens sydl. ende- sten er væltet ind i kamret. Ingen dæksten. Højrest 5 x 4 m. I østenden større sten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa forholdsvis lav, flad Mark findes resterne af et firsidet, fritstaaende Gravkammer. Af dette, som ligger i Retn. N-S, staa endnu de to 5 1/2' lange og 3' høie Sidesten paa deres Plads (den vestre noget indadskraanende), den søndre, 2'3" lange Endesten ligger indvæltet, medens den nordre Endesten og Dækstenen mangle.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, hvoraf 2 Sidesten paa Plads, medens sydl. Endesten er væltet ind i Kamret. Ingen Dæksten. Højrest 5 x 4 m., i Østenden større Sten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysekammer uden høj, 1 x 2 x 2,3 m, orienteret SSV-NNØ. To sidesten, mod SSV en gavlsten, der er væltet ind i kammeret. 2 m NØ for kammeret ligger en stor sten, 1,30 x 0,80 m, antagelig en randsten, en anden ses i jordoverfladen 2 m ØSØ for kammeret, delvis i den dyrkede mark. Der pløjes ind til 20 cm fra kammerets vestside og fra den nordlige randsten. Gammel hyld i kammeret er skåret ned. Der har brændt et bål mellem kammer og randsten, jorden er bar og sortbrændt, og sidestenens overflade afsprængt. Ejeren oplyste, at skaden var sket, fordi han havde skåret hylden ned. Da marken blev brændt af, fængede de tørre grene, der lå på dyssen. Altså et uheld, der delvis skyldes god vilje. I øvrigt pløjer han ikke, men fræser kun ca. 8 cm dybt.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links