Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
201118
Sted- og lokalitetsnummer
131203-54
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 400 f.Kr. - 101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 174 e.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj med stenkammer, 1 x 10 m. Kamret 2 m l. 1,5 m br. og 1 m dybt. 10 stør- re bæresten og 13 mindre sten.. Fortidsmindet er sløjfet. Aflysning af dokument af 11. november 1939 er foretaget 2006

Undersøgelseshistorie

1931
Privat udgravning - Viborg MuseumI 1931 'udgravede' en 'amatørarkæolog' ifl. egne skriftlige oplysninger dele af gravhøjen. I højen fandtes i midten en stensat grav, indvendig ca. 2m lang og 1,5m bred. Denne grav var tidligere gennemgravet, men i den fandtes en lille bronzegenstand samt mange skår ornamenterede med forskellige mønstre. Ud fra de mange forsk. mønstre og former blev det antaget, at der havde været tale om mindst 10 lerkar. Syd for kammeret fandtes 5 urørte urner. I en af dem fandtes en bronzesyl, mens der i to andre intet fandtes. De to sidste, en lille og en stor urne, stod tæt sammen. Begge rummede bronzegenstande, i den store fandtes en ragekniv og en syl, mens der i den lille fandtes en syl, en spiralfingerring, en stor glat ring og en lille skiveformet genstand med et hul i midten.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2011:18, Status: B
1986
Museal udgravning - Viborg MuseumVed en udgravning af resterne af gravhøjen kunne det konstateres, at næsten hele den sydlige halvdel var fjernet ved grusgravning. Der var i resten bevaret ca. 10cm højfyld, hvori fandtes spidsen af en flintdolk (type I?). Centralt fandtes resterne af en Ø-V orienteret stenkiste, hvis sydside var skredet ned i grusgraven. Kisten har indvendigt målt ca. 2,0x1,0m og udvendigt ca. 2,9x2,0m. Kisten var helt plyndret evt. af en lokal amatørarkæolog. I kisten fandtes foruden moderne affald nogle lerkarskår fra ældre romersk jernalder. Rundt om kisten fandtes en delvist bevaret stenkrans med en ydre diam. på ca. 7m. og uden for denne rester af en randstenskæde med en ydre diam. på ca. 12m. Lige indenfor vestsiden af randstenene fandtes en næsten cirkulær 0,5-0,6m stor brandgrav, der var ca. 10cm dyb. I graven fandtes brændte ben, et enkelt skår samt en ringnål. Det blev efter udgravningen antaget, at stenkisten og højen var anlagt i senneolitikum. I midten af førromersk jernalder blev anlagt en brandgrav i højens vestligste del og de fundne skår fra ældre romersk jernalder tolkedes som rester fra endnu en begravelse i højen, evt. i stenkisten.
2006
Aflysning - KUAS, Fortidsminder
2009
Efterretning om forsvunden genstand - Viborg MuseumI 1998 får museet på lokalhistorisk arkiv i Ørum forevist en gravurne fra yngre bronzealder. Den skal være fundet i 1930'erne ved udgravning af en høj. Den var oprindeligt en del af den i 1995 besigtigede oldsagssamling, men var blevet givet bort. Da modtageren af urnen var død var urnen blevet givet til arkivet.I 2006 sættes privatsamlingen på auktion. Samlingen bliver lige før auktionen fotograferet hos auktionsfirmaet og museet tilkendegiver, at man ønsker at låne samlingen, så den kan blive bliver dokumenteret. Samlingen sælges til en køber, der ønsker at være anonym og derfor ikke ønsker at udlåne den til museet.I 2009 får museet skriftlige oplysninger fra finderen om samlingens baggrund og ud fra disse oplysninger kan det med sikkerhed konstateres, at en del af fundene er gjort i gravhøjen sb. 54B i 1931.I 1995 får museet oplysninger om en privatsamling i Kvorning. Samlingen fremvises og rummer bl.a en række bronzegenstande. Det oplyses, at de er fundet af ejerens fader før 1940.
2009
Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumNyregistrering af fund og lokaliteter til Fund og Fortidsminder samt til Museernes Samlinger.Enkelte af genstandene fra privatsamlingen kan ud fra oplysningerne om fundene henføres til højen.Ud fra de samlede oplysninger synes det mest sandsynligt, at den flere gange undersøgte stensatte grav, der fandtes placeret i den centrale del af højen, er en lerkargrav fra ældre romersk jernalder og ikke som foreslået en grav fra senneolitikum. Det indebærer, at den oprindelige centralgrav ikke er fundet/erkendt og at den oprindelige grav og gravhøj ikke kan dateres. Heller ikke den sekundære højfase kan dateres, om end fundet af et stykke af en flintdolk i højfylden viser, at denne højfase tidligst kan være fra senneolitikum.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links