0233 Oversigtfoto
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
412765
Sted- og lokalitetsnummer
050206-90
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4127-63, 64, 65. Tingl.: 14/12 1876, af præsteembedet. Afmærkn.: MS 1891. Jættestue i høj, 1,50 x 15 m. Lavning i midten og derfra mod øst udgravet. Gangens sten ses. Store træer.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en stor Jordhøi, hvis Ydre er en Del beskadiget findes en endnu næsten urørt Jættestue. En Gravning i Høiens Top og i den nordvestre Side har afdækket Dækstenene i Gangen, men de ligge endnu paa deres Plads og Gangens Indre er urørt. En Overligger midt i Jættestuen er borttaget fra sin Plads og ligger nu kløvet ovenpaa Gangstenen. Under denne Dæksten fandt man Menneskeben og Ravperler, ellers er Kammeret ikke udgravet. Høien er bevoxen med Træer og Krat. Gangens Længde er 12 Fod 9 Tom., Kammerets Bredde er 6 1/2 Fod. Se Indberetn. af 1810.[Ikke funved overførsel til EDB].
1876
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAvisartikel om jættestuens fredning.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj, 1 1/2+15 m. Lavning i Midten og derfra mod Øst udgravet. Gangens Dæksten ses. Store Træer.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdtyndning af bevoksning på højen.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links