533435 oversigt
.
533435 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
533435
Sted- og lokalitetsnummer
060303-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Nylars Tingl.: 18/2 1878, gdr. H.C. Hansen. Afmærkn.: MS 1917, overlærer Tryde. Høj, 1,5 x 15 m, med jættestue, hvis kammer består af 12 bæresten og 2 dæksten på plads. Gangen består af 4 bæresten, 4 karmsten, 3 tærskelsten og 1 overligger på plads. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn lille smuk Gravhøi paa Strandmarken ned imod Fiskerleiet Arnager til. Paa Høiens Top staar en Stendysse med en svær Granitblok som Overligger. De Stene paa hvilke den hviler rage kun lidet op over Høiens Overflade. Overliggeren synes med den ene Ende at være sunken eller gleden ned i Rummet mellem Stenene. Paa den høieste Kant af Overliggeren ses 11 skaalformede Fordybninger et andet Sted 1 og længere nede 3 saadanne. Paa øverste Kant af en af Sidestenene (Underligger) ses 1 skaalfdrmet Fordybning. (Se min Indberetning om Helleristninger Tegning N:2). Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
1885
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,5 x 15 m. med Jættestue, hvis Kammer bestaar af 12 Bæresten og 2 Dæksten paa Plads. Gangen bestaar af 4 Bæresten, 4 Karmsten, 3 Tærskelsten og 1 Overligger paa Plads. Græsklædt i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i rund høj uden synlige (sikre) randsten. 1,8 x 16 x 14,5 m KAMMERET orienteret Ø/V med gang i S. Kammeret er sat af 12 bæresten, imellem hvilke ses rekonstrueret tørmur lagt i cement. Grundplanen er rektangulær, indvendige mål 3,5 x 2 m. 2 dæksten in situ over enderne af kammeret, på den vestlige ses mindst 13 skåltegn. Over kammerets midte mangler dæksten. GANGEN er 3 m lang og 0,7 m bred. Den består yderst af bærestenspar, hvoraf vistnok kun den vestlige er original, derefter følger en karmsten i V, hvis østlige og tydeligvis rekonstruerede modpart mangler, dernæst et par bæresten og et par karmsten. Over gangens inderste del en flad, hellelignende, afkløvet sten liggende som dæksten i et udpræget uorginalt arrangement, fastholdt af betonklatter og fremskudte tørmursfliser. Hele fortidsmindet præges af slid, med mange nedvæltede sten på kammer -og (især) gangbund. Der ses ingen sikre tærskelsten på ganggulvet, som dog også er dækket af nedraset jord og sten. Også højoverfladen præges af færdsel, som omkring gangen har bortslidt vegetationslaget. Højen er plejet inden for de senere år, spor af træ og buskstubbe ses endnu. En stor sten ved vestlige højfod. Omkring højen banelys-anlæg til lufthavnen, jfr. jour.nr. F6070/73. ** Seværdighedsforklaring ** En noget overrestaureret men iøvrigt ganske flot og let tilgængelig megalit. Oplysende skiltning ved fortidsmindet. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2008
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderEn jernstøtte under jættestuekammerets dæksten blev fjernet. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Jættestuens tørmure blev restaureret. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links