Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra S
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
281146
Sted- og lokalitetsnummer
160306-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1927, G. Rosenberg. Jættestue med ovalt kammer af 9 bæresten, 3,35 x 2,75 m, 2 m højt; gang fra S, 0,6 m bred; ingen dæksten. Af højen, der er stærkt omgravet og omdan- net, er 2 m uden om jættestuen fredet. Græs i have.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1997
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Som fritext. Tilføjelser: Kammerets mål 3,35 x 2,75 m orienteret i ø-v er indvendige mål. Gangens bredde på 0,6 m er målt indvendigt. Gangen er sat af 3 sten i østsiden og 3 sten i vestsiden, ca. 3,5 m lang. Imellem bæresten og gangsten ses tørmur, ofte af temmelig grove sten. Kammeret er dækket med høj ca. 20 cm over bæresten. Højen er restaureret. En større flad sten ca. 1 x 1,5 m er henlagt på østlig højside. Bevokset med græs og nogle gamle løvtræer i skolehave. En lkdre træflagstang er sat lidt vest for højtop udenfor fredningen. Græsset er afslidt på højtop og i kælkebakke ned over nordsiden. Bevoksning: 1997: Græs og Løvtræer
2006
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderEn af jættestuens bæresten hældede indad. Denne blev rettet op. Samtlige bæresten blev sikret ved montering af rustfri stålspindler. Jættestuens eneste dæksten blev placeret over gangen. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld og affald. Jættestuens gulv og en cirkel omkring højen blev dækket af et lag ral. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Højen blev reguleret og tilsået med græs. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet er græsklædt og der står et stort træ ca. 4 m. SV for kammeret. Der ligger meget brændt flint omkring kammeret og i gangen. Fortidsmindet er beliggende i skolegård.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links