Beskrivelse Th. Mathiassen 1951: "Grønhøj" med udgravet jættestue. Beskrivelse udfærdiget 1959 på grundlag af beretningen og konservator Thorvildsens artikel i Årbøger: Jættestuen "Grønhøj". Højen, der måler ca. 20 m i diameter og er ca. 2,75 m høj, omslutter en polyedrisk jættestue, med gang ud gennem højsiden mod sydøst. Kammeret, der måler ca. 3,5 x 2,75 m og er 1,5-1,7 m højt, er sat af 8 sidesten og dækket af 2 overliggere. Gangen, der måler ca. 4 x 1 m og er godt 1 m høj, er sat af 4 sten i sydvestsiden, 3 i nordøstsiden og er ind mod kammeret dækket af 3 overliggere. Mellem kammer og gang 2 karmsten. Mellemrummene mellem sidestenene i kammer og gang udfyldt med tørstensmur. Højen er omsat med 60, ca. 1 m høje, randsten, hvis mellemrum ligeledes er udfyldt med mindre fliser. Højen er græsklædt, med en busk. I fredningen er ind- befattet et rektangulært, indhegnet areal omkring højen, 26 x 24 m, og en ligeledes indhegnet sti, 20 x 3,5 m, der fra min- desmærket fører mod nord til Bygholm skov.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
