Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
30269
Sted- og lokalitetsnummer
010202-169
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 23/12 1890 (Gdr. Ole Nielsen, fredl. af Baron C. Bille Brahe.) MS(1890) Jættestue i høj, "Orkenspends-Dys"; Højen 1,75 x 8 m. Af jættestuen ses toppen af dæksten. Kratbevokset i ager. NMI: Jættestue i høj, "Orkenspends-Dys"; Højen 1,25 x 8 m. Af jættestuen ses toppen af dæksten. Kratbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå det stedse mere stigende terrain ligger i en række fra Maredys [sb.168] hen imod loddens nø hjørne følgende dysser og høje: Orkenspænds (past. Sivertsen skriver i sin indberetning 1808 Horkenspjelds) dys, en lille, lav knold, oven på hvilken ligger en stor sten, som må antages at være dækstenen til et mindre gravkammer af firkantet grundform, efter dækstenens form at dømme liggende i retningen sø-nv. Bevoksning: 1989: Løvkrat
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i Høj "Orkenspends Dys". Højen 1,25 x 8 m. Af Jættestuen ses Toppen af Dæksten. Kratbevokset i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAf jættestuen ses nu ingen spor. Måske jorddækket, måske blot skjult i kratbevoksningen. Tæt bevokset med gamle bøge- og tjørnetræer, hvortil en del gamle hylde. Meget tæt underskov af tilsvarende. Stendynge på NØ-fod. Foderhus i form af halvtag tæt v. N-fod. Skel mod gruslagt gårdsplads 10 m ø for Ø-fod. Omgivet i N, V og S af 5-7 års juletræer. Foderhus, stendynge og juletræsbeplantning foreslås påtalt. ** Seværdighedsforklaring ** Aldeles useværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Bevoksning: 1989: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links