Oversigtsbillede - højen set fra Ø
.
Oversigtsbillede - højen set fra NV
.
Oversigtsbillede - højen set fra Syd
.

Faktaboks

Kommune
Vejle Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
311110
Sted- og lokalitetsnummer
170402-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, med ødelagt jættestue. Selve højen 1,5-1,7 x 16-17 m. Af kammeret er bevaret 1 sidesten og 1 i kammeret nedstyrtet overligger. Fra kammeret en udgravning gennem højen ØSØ, hvor der ses en enkelt formentlig gangsten samt 2-3 større sten. Nedenfor højen mod SØ ligger 2 større, afsprængte stenstykker og enkelte mindre sten. Tæt bevokset med gran og unge bøge, i skov.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med ødelagt Jættestue. 1.5 x 18 M. I Toppen en Nedgravning, 4 M. i Tværmaal med Udgang mod N. og S., Bunden til Dels atter fyldt med Jord. Jættestuen var forstyrret, inden den blev udgravet i 1877 for Museet ved Engelhardt. Paa Plads ere 2 større Sten, vistnok den ene af Kammerets Sidestene og den mod Øst nedskredne Dæksten, der helder op mod hin, samt den inderste af Gangens vestlige Sidesten. Gangen har haft Retning mod SØ. Resten er forstyrret, til Dels væltet ud af Højen, paa hvis Overflade der henligger Flintaffald. Den mod V. staaende Sidesten i Kammeret, der helder indad foroven, er 1.3 M. lang, maalt langs Overfladen af den nedskredne Jord, dækstenen 1.4 M. lang. Bevokset med ældre Træer i Bøgehøjskov. Højen ligger omtr. 200 Alen nord for Skovloddens sydlige Skel. Heri fandtes Mus. Nr. A 1790-1810 og A 2868-78. Der fandtes ogsaa "Potter, som gik istykker" (oplyst af en Af Arbejderne).
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med ødelagt jættestue. Selve højen 1.5 - 1.7 x 16 - 17 m. Af kammeret er bevaret 1 sidesten og 1 i kammeret nedstyrtet overligger. Før kammeret en Udgravning gennem højen mod ØSØ, hvor der ses en enkelt formentlig gangsten samt 2 - 3 større sten. Neden for højen mod SØ ligger 2 større afsprængte stenstykker og enkelte mindre sten. Tæt bevoxet med gran og unge bøge, i skov,
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorØdelagt jættestue i tilstand som tidligere beskrevet. Tilføjelse: Ejerforhold menighedsråd. I top rævegrav. Beskadigelser: Stenskader, ujævnheder i overfladen. Bevoksning: Krat, træer. Omgivelser: Skov. Foto: Ingen fotos p.g.a. bevoksning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links