set fra nordvest
.
set fra nordøst
.
skålstenen set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421227
Sted- og lokalitetsnummer
230207-38
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 1,6 x 12 m med næsten fuldstændig fodkrans af 47 randsten. Kammeret på højtoppen er delvis ødelagt. Det består (i sin nuværende restaurerede tilstand) af 4 svære sten, den ene - der ligger som dæksten og måler 1,1 x 1,65 m - har 165 skåltegn.

Undersøgelseshistorie

1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRet anselig Rundhøj, granbevokset, med ødelagt Dyssekammer i Højtoppen. Enkelte Randsten. En stor Randsten mod SØ har 155 skaalform. Fordybninger. Fot.Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1933
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen var omgiven af en næsten fuldstændig fodkrans af 47 randsten, som blev afrenset. Af et stenkammer var 2 sten bevaret og en dæksten med 165 skålformede fordybninger, som blev lagt op mod bærestenene. Desuden blev en tærskelsten anbragt ved siden af kamret. 0,75 m sø for kamret frilagdes en urnebegravelse, der indeholdt brændte ben, et bæger og en bronzenål.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1.6 x 12 m med næsten fuldstændig fodkrans af 47 randsten. Kammeret på højtoppen er delvis ødelagt. Det består (i sin nuværende restaurerede tilstand) af 4 svære sten, den ene - der ligger som dæksten og måler 1.1 x 1.65 m - har 165 skåltegn.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot[R. 149] Rundhøj - (rød) - anselig. I toppen ødelagt dyssekammer. Flere randsten. [R. 371] Skålsten (grøn) med 155 skåler, ligger ved foden af høj nr.149 i dyrehaven, se "skålstene i Sønderborg amt nr.35".
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. For tæt tilplantet i V-side. Bør friholdes mod skovsti. Bevoksning: 1984: Mos og Løvkrat
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links