Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171135
Sted- og lokalitetsnummer
140710-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/4 1898. Gdr. Hans Johansen. Diplom Afmærkn.: MS 1929, G. Rosenberg. "Spanskhøj", 22 x 4 m, indeholdende 2 jættestuer, velbevaret.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøi, 64 F. i Tværmaal, 14 F. høi, i Toppen findes et 4 F. dybt Hul for øvrigt er Høien fuldstændig bevaret.
1898
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHeri Jættestue 1929, "Spanshøj".
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Spanskhøj" 22 x 4 m., indeholdende 2 Jættestuer, velbevaret. FM 1898 MS[[A34341-77]]
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1999
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDobbeltjættestuens nordlige kammer var forstyrret af grævlinger. Grævlingehullerne blev tildækket. Den ydre del af dobbeltjættestuens gang samt området omkring indgangene blev ryddet for moderne fyld. Den fjernede fyld blev lagt på højen. Beslag i rustfrit stål med tilhørende låger blev opsat i jættestuens gange. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links