Oversigt - fra NØ
.
Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292910
Sted- og lokalitetsnummer
010601-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1 x 10 m, med 5 bæresten af jættestue; overfladen ujævn. Hyld i kammeret.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en rund Jordhøi, omtr. 40 Fod i Tværmaal, som hæver sig omtr. 3 Alen over en høitliggende Bakkeflade, sees Levningerne af en Gangbygning. Dækstenene er borte og Kammeret er fyldt med Jord indtil 1 Alen fra Sidestenenes Overkant, Gangen er for største Delen dækket af Jord. Høiens Omkreds er nu meget uregelmæssig, af de mange Sten, som omgiver dens Fod, er de fleste i nyere Tid væltede herhen fra den omgivende Mark, medens nogle synes at være oprindelige Randsten. (Pl.48). Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 x 10 m, med 5 Bæresten af Jættestue, Overfladen ujævn. Hyld i Kamret.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med rest af jættestue. Kammer af 5 bæresten i fordybning i højen, som er noget forgravet og meget tæt bevokset. I S og V-siderne rævegrave. I kammeret er gravet et 0,75x0,75 m stort og 0,40 m dybt hul og fyld med flintafslag ligger ved siden af hullet. desuden en del grene - rester efter skjul eller hulebyggeri, i et træ hænger et militærregnslag. Ejeren var meget sur og utilfreds, han kendte ikke til nedgravningen og ville ikke gøre noget ved den. Efter nogen diskussion - også om min adkomst til at gå på hans jord - sagde jeg, at vi selv ville komme og udbedre skaden uden at meddele det først. Ejeren bor på gården Mortenshøj. Fortsættes: Nabo fortalte, at der ikke har været nogen der i mange år. Grusgraverier i 50 år. Film: M.B. 009:01:03. Mål: 1,4x16x12 m. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1993
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links