Rundhøj, mv., Store og Lille Vejlø

Original fredningstekst

Ejerlav: Store og Lille Vejlø matr.nr. 2a Tingl.: 30/6 1933, Astrid O. Henriksen, Viggo og Knud Ras- mussen. Høj med jættestue, 2,5 x 17 m. Højen noget afgravet langs foden. Kamret af mindst 10 bæresten og 6 dæksten, hvoraf den sydvestlige er kløvet. Mod Ø gang med 3 dæksten. Krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor Jættestue i en Jordhøi tæt ved Fjorden paa flad Mark. Vedlagt Prof. Petersens Tegninger. Jordhøien synes at være gaaet op over Overliggerne. Gravkammeret er i Retning NØ-SV. med steensat Gang i S.Ø. 7 Overliggere over Kammeret, 3 over Gangen. Bevoksning: 1877: Løvkrat og Løvtræer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue, 2 1/2 x 17 m. Højen noget afgravet langs Foden. Kamret af mindst 10 Bæresten og 6 Dæksten, hvoraf den sydvestlige er kløvet. Mod Ø. Gang med 3 Dæksten. Krat i Ager.
1953: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Fredsholm-jættestuen. Beskrivelse : Form : trapezformet (regelmæssigt). Højen : ca. 15 m i diam., ca. 1,80 m på højeste sted. Mellemstore sten er spredt rundt omkring på højen, dog især i et bælte langs højfod. Kan være dele af tidligere rand- stensopbygning, måske dele af tørmur, at dømme fra stenenes form. Kun en enkelt randsten synes stor og "normal". Jættestuens orientering NØ-SV. Gangen udgår omtrent fra midten af SØ-lige langside. Kammerets indvendige mål : ca. 9 m langt, 2,5 m bredt i SV-ende, 1,75 m i NØ-ende. Gangens bevarede længde 7 m. Byggematerialer : 6 overliggere ligger på plads, en 7. er skredet ned i kammerets NØ-ende. Ikke alle bæresten er synlige. Dækkes af overliggerne. Deres antal derfor ukendt. 11 er synlige. Gangen udgøres (i dag) af 5 stenpar, 3 overliggere er på plads. Bevaringstilstand / beskadigelser : Højen er stærkt forstyrret, faktisk ganske undermineret af dyr (rotter ?). Jorden skredet. Højen er lukket op, hvor megalitanlægget er. Der har været stenbrud på stedet. 2 af overliggerne har indborede sprænghuller. De manglende randsten har måske sin forklaring her. Bærestenene i kammeret står for det meste som tænder i et tandsæt med paradentose : kun 2 steder ses tørmur, ellers nedskredet jord eller tomrum. Suppl. til bærestenene : vanskeligt at vurdere disse, da overliggerne ofte er sammenskredet og nogen gange har sammentrykt tørmur, nogen gange hviler på væltede bæresten. Bærestenene tilsyneladende ret korte. De udgøres af sten med plan side, ikke egentlig kløvede sten. Beliggenhed : Nær tidligere kyst. Nu - med digets eksistens - i kant af sumpet krat-område. Pleje : Bevarende pleje bør iværksættes. Tåler næppe besøg. Bevoksning : Tæt krat og helt bar jord. Adgang : Kun gennem Fredsholm gods. Ikke sti de sidste ca. 20 m. ** Seværdighedsforklaring ** Spændende anlæg. Forholdsvis velbevaret i opr. smukt landskab. Beliggenheden minder om Lollands pos. syd for vippelinjen. Tåler næppe besøg. Bevoksning: 1977: Løvkrat og Løvtræer
1982: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks