4623 oversigt. Set fra N.
.
4626 kammer. Set fra SSV.
.
4629 oversigt. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44202
Sted- og lokalitetsnummer
070507-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/7 1917, Henriette Madsen. Købt. Stenkammer, aflangt, med 2 bæresten i N, 4 i S, 1 i V, 1 i Ø. 3 dæksten (de 2 nedskredne). 2 m jord medindbefattet, men mod Ø når en grusgrav ind til 20 cm fra den nærmeste bæresten. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Erik Madsen) Levninger af en Langdysse med et Gravsted paa 12 Fods Længde og 5 Fods Bredde, dækket af 3 Overliggere. See M. Petersens vedlagte Tegning. Retning N.Ø. - S.Vest. Midt ovenpaa den nordøstlige Overligger er et regelmæssigt rundt Hul, 3/4 Tomme dybt, een Tomme i Tværmaal, som synes moderne. Bevoksning: 1977: Græs
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSten Kammer, aflangt, med 2 Bæresten i N., 4 i S., 1 i V., 1 i Ø. 3 Dæksten (de 2 nedskredne). 2 m Jord medindbefattet, men mod Ø. over en Grusgrav ind til 20 cm fra den nærmeste Bæresten Græs i Ager. J.569/57: henv. fra fr. nævnet om overhængende fare for kammerets nedstyrtning. [Jvf. j.nr. 666/1915, 521/53].
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitanlæg (vel rester af jættestue). Beskrivelse : Omkring anlægget en svag forhøjning synlig. Dog meget fortrampet og udvisket. Ca. 8 m i diam. Rester af randstenskæde i NØ (4 sten). Et kammer, orienteret NV-SØ, ses indenfor randstenene, Dets form er mere afrundet end på opmålingen fra 1876. Kammeret har ingen gang, og i sin nuværende tilstand ingen spor efter en sådan. 10 bæresten, 2 overliggere. Den SØ-lige del af kammeret er nedskredet p.gr.af nærgående grusgrav. Den SØ-ligste sten, der ligger som væltet bæresten, er efter form og størrelse at dømme snarest nedvæltet overligger. Kammerets nuv. længde ca. 3 m, bredde ca. 1½ m (knap). Overliggerens kant over højflade : ca. 2 m. Bærestenene rager ca. 80 cm op over højflade. Anlægget virker noget rekonstrueret. Mod grusgraven er randsten o.l. nedskredet. Sten herfra ligger på grusgravs bund. Beskadigelser : se beskrivelse. 1 dæksten er forsvundet i grusgraven siden frednings- berejsning. Beliggenhed : Udenfor parcelhuskvarter (100 m linie overholdt i febr. 1977), dér hvor Stendyssevej ender. ** Seværdighedsforklaring ** Om ikke grusgraven skar sig ind i monumentet var det 3-*. Bevoksning: 1977: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links