Oversigt set fra N
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
181284
Sted- og lokalitetsnummer
140610-15
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/10 1892. Købt Afmærkn.: MS. 1913, lieutn. Lassen Buskbevokset høj i ager. Højen fremtræder som en ringvold med åbninger i SSV og i NV. Voldens diameter 15 m, dens største højde 0,90 m. Inden for volden rester af et kammer bestående af fem, på plads stående bæresten omkring en nedsunket dæksten. To omvæltede sten er sandsynligvis bæresten. På voldfoden marksten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen er smukt lyngklædt baade paa den udkastede Fyld og i Brudet, hvilket beviser Brudets Ælde og giver Højen et godt Udseende i Frastand. Brudet gaar rundt om Kammeret, hvis 5 Bærestene sees urørte. Bærestenene ere 4'5'' høje maalte udvendig, men Kammeret, hvis ]]5[[ Fyld synes urørt, er noget højere og har et Gjennemsnit af 6'. Overliggeren, der ved Brydningen har mistet nogle Stykker af sin Kant her og der, er af den Grund sunken ned mellem Bærestenene. Ved a sees Døraabningen. Bærestenen b. har en ganske glat sleben Flade indad mod Kammeret. Fladen er sleben paa to Maader, idet dens vestlige Halvdel er svagt indadhulet, og dens østlige Deel er flad. Af Fodstenene, som ere smaa, sees flere. Stenene c. og d. staa oprejste som Bærestene, og da der ikke ere Gangstene, mener Hr. Dr. Phil. H Petersen, at de ere Rester af et ødelagt Sidekammer. Bevoksning: 1991: Løvkrat
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBuskbevokset høj i ager. Højen fremtræder som en ringvold med aabninger i SSV og NV. Voldens diam. 15 m, dens største højde 0,90 m. Inden for volden rester af et kammer bestaaende af fem paa plads staaende bæresten omkring en nedsunken dæksten. To omvæltede sten er sandsynligvis bæresten. Paa voldfoden marksten. FM 26/10 1892 MS[[FM1892]] Bevoksning: 1991: Løvkrat
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStærkt forgravet og løvkratbevokset megalittomt i ager. Cirkulært ompløjet helt til højfod. Højrest som tidl. beskrevet. Kammer 1,8 m bredt N-S med 5 bæresten in situ med flad kløvet inderside. På kammergulvet en 1,9 x 1,5 m stor flad dæksten. Ret øst for kammeret de 2 tidl. beskrevne omvæltede bæresten, som sikkert er rester af kammergangens inderste bærestenssæt in situ. På hele højens sydside en stor dynge grenkvas, ca. 5-8 år gl. Anlægget vil vinde betydeligt ved pleje! På højfod enkelte større sten ex. situ, - muligvis opkastede randsten. Imod NØ en mindre bunke gl. marksten. Granit M.S. på højvold imod vest. Bevoksning: 1991: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links