Oversigt set fra V
.
Oversigt set fra Ø
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181283
Sted- og lokalitetsnummer
140610-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

"Røverstuen" eller "Gywerhøj". Buskbevokset høj i krat. 2,25 x 20 m. I toppen meget stort krater (diameter ca. 7 m, dybde ca. 1,5 m) med åbning mod ØSØ. På nordsiden en stor dynge marksten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Høj er saaledes bundbrudt fra Øst og over hele Midten, at dens Rest nu danner en tildels sluttet Ring. Nu sees her kun nogle Flækker fra Stenhugningen og Stenkløvningen. "I gamle Dage havde den en lang Forstue og et meget kort Kammer, hvor Kjæltinger og andet Pak havde Tilhold", siger et Sagn. Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRøverstuen (eller Gywerhøj). Buskbevokset høj i krat. 2,25 x ca. 20 m. I toppen meget stort krater, (diam. ca. 7 m, dybde ca. 1,5 m) med aabning mod ØSØ. Paa N-siden en stor dynge marksten. Tingl 7/5 491948: Ifølge Søbjergaardkortet (Jfr. sb. 8) kaldes højen Gywerhøj (Gyvelhøj). Navnet kendes ikke mere. [[Fredet]] Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
1949
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Røverstuen" eller som tidl. beskrevet "Gywerhøj". Stærkt forgravet rundhøj i østsiden af lille løvkratbevoksning udfra nåletræsplantage til markareal. Højen fremstår mest af alt som en ringvold med en åbning imod ØSØ, og det er højest usikker om der overhovedet er højfyld in situ indenfor volden. De nu helt mosbevoksede sten på Nordsiden kommer helt sikkert fra rovgraningen i højen, og dennes centralgrav må således anses for helt fjernet/ødelagt. Fredningen bør dog ligegodt opretholdes, da den op til 2 m høje og ca 5 m. brede højfodsrest udmærket kan rumme yderligere frave (sekundærgrave). Bevoksning: 1991: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs mere om oldtiden i Brønderslev Kommune

Læs videre om

Eksterne links