Røverstuen

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte K. Bahnson og E. Schiödte i 1881 Hallund sogn og beskrev lokaliteten således: "Høi, 48 F. i Tværmaal, 9 F høi; fuldstændig bevaret."

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Kjær i 1908 Hallund sogn og beskrev lokaliteten således: "Til "Røverstuen". Høj, 2,8 M. h., 22 M. br. Vestre og søndre Side afgravede til ca. 2/3 M. over Bunden, dog at ved Centret endnu 1-1 1/2 M. Jord er tilbage. Egnet til Undersøgelse. Ældre Ber: fuldt bevaret."

Det oplystes, at der i siderne var fundet flere urnegrave. Urnerne blev slået i stykker.

Besigtigelse af fundstedet sammen med lærer P. Rørsig.

I den nordøstlige del af den stærkt afgravede høj fremkom nogle mulige sammenhørende stenlag (A og B), der var temmelig uregelmæssige. I et af dem fandtes et par små lerkarskår fra stenalderen. Stenene repræsenterede formentlig ingen anlæg. Centralgraven (grav C) var anlagt på den gamle overflade. Den bestod af en 4,1 x 1,9 m stor og indtil 2/3 m høj aflang pakning, der var ret uregelmæssig og dannet af sten af meget vekslende størrelse. Stenene havde omgivet en bulkiste af egetræ som var anbragt på et stenlag. Ved sydsiden var nedlagt en sværdklinge af bronze. Dele af skeden var bevaret. Foruden træspor fandtes mellem stenene enkelte lerkarskår.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1939 var M.B. Mackeprang i Hallund sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 30 blev beskrevet: "Overpløjet."