Mandbjerg/Mandbjerghøj

Under en antikvarisk rejse i 1857 bemærkede kunstmaler R.H. Kruse fra Fur en sten med indhuggede figurer i siden af gravhøjen Mandbjerghøj.

I sommeren 1880 lykkedes det etatsråd og jernbanedirektør M. Holst at genfinde helleristningsstenen, der var pløjet ned, og få den bragt for dagens lys. Senere samme år købte han den for 10 kr. og sørgede for at få den sendt til Museet i København. Stenen er udsmykket med cirkler i et mønster, der meget ligner ornamentikken på den ældre bronzealders metalsager.

Gårdejer Peter Bak besluttede i 1880 at sløjfe Mandbjerghøj og bruge jorden til opfyldning af en mergelgrav. Højen lå nemlig i vejen for ham og var desuden "opholdssted for en del for hans marker skadelige dyr". Han overdrog sløjfningsarbejdet til en husmand, men da denne stødte på en stendynge i højen, indvilgede ejeren i at lade den undersøge.

Undersøgelsen foretoges af adjunkt Feddersen. Gravhøjen, der var opført i forbindelse med en naturlig bakkeskrænt, var på det tidspunkt ca. 11 fod høj, men havde været mindst et par fod større. I midten fremkom den tidligere omtalte stendynge, som var en rektangulær stenramme i retning SØ-NV. I graven, der ikke var dækket af sten, lå et bronzesværd med ottekantet greb, en bæltekrog af bronze med guldbelægning og en ildslagningssten. Da adjunkt Feddersen gennemgik de sten, der oprindelig havde udgjort højens randstenskæde, men som var væltet ind i forbindelse med sløjfningsarbejdet, opdagede han yderligere to helleristningssten. Den mindste af stenene er dekoreret med fire ca. lige store cirkler, mens den anden har et mere kompliceret mønster af koncentriske cirkler og ovaler. De to sten blev på stedet, og ejeren og husmanden lovede at undersøge de sten, der måtte dukke op ved den fortsatte sløjfning af højen, for eventuelle helleristninger.

Kommentar i forb. m. EDB-registrering:

De to helleristningssten er i dag fredet og opstillet i hjørnet af en skov, tæt på det sted, hvor Mandbjerghøj lå.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H.C. Strandgaard i 1883 Øster Velling sogn og beskrev lokaliteten således: "Paa Gaardejer P. Baks Mark Matr. No. 14, tæt nordøst for Velling Mølle, er for faa Aar siden ved at bortføre en Høj, kaldet "Mandbjerg", fremkommen en stensat Grav med Bronzesager i og med mærkelige cirkel- og ovalformede indgnedne Prydelser på en af Stenene. Da dette Gravkammer, efter hvad der blev mig meddelt, er bleven aabnet i Overværelse af kyndige Folk, maa jeg antage, at der foreligger fornøden Oplysning om dette Fund. Jeg medsender derfor blot et Gnidebillede af de nævnte Figurer. Stenen findes henstillet ved Vejen tæt Vest for Findestedet og dens Plads er paa Kortet betegnet med en Prik eller rund Plet."

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Kjær i 1899 Øster Velling sogn og beskrev lokaliteten således: "En lav Højning, iflg. Medd. Tomt af en opr. meget stor Høj, kaldet "Mandbjerghøj". Herfra Fundet Mus. Nr. B. 2300-3."