Jeghøi/Jethøi/Jægeragershøi

I foråret 1839 fandt bolsmand Hans Frandsen en lille stenkiste under sløjfning af gravhøjen "Jegshøj", også kaldet "Jetshøj" eller "Jægeragershøj". I stenkisten stod en urne, der var fyldt med små brændte ben, og som desuden indeholdt nogle metalstykker, der – som finderen forklarede – var stukket ned i asken. Metalstykkerne var fragmenter af en lang bronzenål med skålformet hoved og to fastnittede spiraler på den bøjede stilk (yngre bronzealder, periode VI). Fundet udløste en retssag mellem finderen og gårdejer Erhard Jacobsen. Sagen endte med, at finderen fik tilkendt dusøren på 6 rigsdaler. Nålen blev via Rentekammeret oversendt til Oldsagskommissionen.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte J. Brøndsted i 1918 Søften sogn og beskrev lokaliteten således:

"Ca. 100 Alen Syd for Tomten har ligget en Høj, "Jeghøj", "Jethøj" eller Jægeragershøj", sløjfet 1839. Herfra stammer Naalen, fundet i en stenomsat Urne i Højen (jfr. Brev fra Procurator i Aarhus Dahl til Herredsfoged smsteds Seidelin af 3/7 1839, beroende i Afskrift paa Museet under Mus. no. 5270). Der er nu intet at se paa Stedet.

De to i ovennævnte af Procurator Dahl omtalte, nær "Jeghøj" beliggende Høje, "Rygehøj" og "Ørnknold", kunde ikke stedfæstes yderligere; de er sporløst forsvundne og ingen kunde mindes dem."