Oversigt set fra N
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181282
Sted- og lokalitetsnummer
140610-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Træ- og buskbevokset høj i ager. 1,40 x 13 m. En ca. 3 m bred indgravning strækker sig fra vest ind i højen til et stykke over højmidten. I denne ses to rejste sten (den ene halvt omvæltet). Deres funktion i gravkammeret ikke nærmere bestemmelig. Fra nord en ca. 2 m bred indgravning ca. 2,5 m ind i højen. På højen en del marksten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed a. sees Gangen, som vender mod N.Ø. b og c ere Gangstene. d.d.d.d.d og d ere Bærestene, hvoraf de med 5' betegnede ere 5' høje og staa urørte. De, der ere betegnede med v, ere væltede. Om Stenen e. er en indvæltet Bæresteen er tvivlsomt, men den synes paa ingen Maade at have været Overligger eller Dæksteen. Gangstenene ere næsten lige saa høje som Bærestenene. Om der har været flere kan ikke sees. Hvor mange Bæresten der mangler vides ikke, ligesom der heller ikke vides noget om Overliggeren. Kammeret synes at have været 15'6'' langt og 10'3'' bredt indvendigt Maal. Fodstenene ere borte alle sammen, og deres Plads er tildeels dækket af den udkastede Fyld. Baade Højens Rester, Brudet og Udkastningen ere begroede med Lyng. Bevoksning: 1991: Græs og Løvtræer
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTræ- og buskbevokset høj i ager. 1,40 x 13 m. En ca. 3 m bred indgravning strækker sig fra V ind i højen til et stykke over højmidten. I denne ses to rejste sten (den ene halvt omvæltet). Deres funktion i gravkammeret ikke nærmere bestemmelig. Fra N en ca. 2 m bred indgravning ca. 2½ m ind i højen. Paa højsiden en del marksten. Tingl. 7/5 491948: Kun to sten bevaret. [[Fredet]] Bevoksning: 1991: Græs og Løvtræer
1949
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStærkt forgravet, løvtræsbevokset og delvis græsdækket rundhøj i ager. Cirkulært ompløjet til højfod. I den tidl. beskrevne afgravning i højcentrum ses de 2 sten fra gravkammeret ex. situ. Talrige små marksten af gl. karakter på højens veslige del og spredt langs/på højfod. Ellers som beskrevet. Bevoksning: 1991: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links