Rundhøj, mv., Topshøj

Original fredningstekst

Tingl.: 7/3 1878, gdr. Niels Frederiksen med kurator gdr. Claus Nielsen. Jfr. Antiqvariske Ann. I, s. 357. Afmærkn.: MS 1887. Dyssekammer (Ø-V) aflangt firkantet, dannet af 4 bæresten (hvoraf 2 mod S) og 1 tærskelsten mod Ø og 2 gangsten mod Ø, 1 dæksten. Står i en urørt stenomsat, lidt buskklædt fir- kant, 7 x 10 m Ø-V og noget forhøjet i forhold til den øv- rige mark. Smukt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1857: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1857: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst Dysse (Tegn. i Museets Arkiv). Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer ( Ø - V ) aflangt firkantet, dannet af 4 Bæresten (hvoraf de 2 mod Syd) og 1 Tærskelsten mod Øst, 2 hinanden modstaaende Gangsten mod Øst. 1 Dæksten. Staar i en urørt stenomsat, lidt buskklædt Firkant 7 x 10 m. Ø - V og noget forhøjet i Forhold til den øvrige Mark. Smukt Mindesmærke.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer på højrest. Højresten måler ca. 0,8 (skema:3,3 m) x 11 x 7 m i ØNØ-VSV'lig retning. Der findes mindre sten i et 4 kantet område om kisten, ser ud til at være et sekundært anlæg, (ret små randsten i en lidt uregelmæssig og høj placering i forhold til højfod). Højen er ret flad og sten fyldt her inden for aflang kiste med gang i samme retning som højresten, med 1 bæresten V, 2 S, 1 N og 1 tærskelsten Ø samt 2 gangsten og 1 dæksten, der rager ca. 2,5 m op over højen,. Kistemål ca. 1,5 x 1 m Der vokser en hyld i gangen og lidt småbuske på højen samt mindre planter og græs - god pløjeafstand. Enkelte større sten i kanten af højen er antagelig rigtige randsten, mod N 4. Intet tegn på nyere skader. Findes ret højt i landskabet på skråning mod Ø-SØ, ca. 125 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1993: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret og udateret plan af dyssekammer.
1993: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1993: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks