Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
251046
Sted- og lokalitetsnummer
160606-167
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

"Vesterhøj", 2,3 x 23 m. Ø- og S-siden noget bortgravet; ujævn, hullet top. Tæt bevokset med buske og krat. Ligger i udkant af ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Vesterhøj", gjennemgravet, i den fundet Urner med Ben og en hel Mængde Jernbeslag "til en Kiste". "Chrens Høj". Bevoksning: 1988: Løvtræer
1937
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1937: 14 x 2 m, best. hoveds. af Sten, en Del ødel. af Gravn., dog vist kun overfladisk.
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Vesterhøj", 2,3 x 23 m, Ø- & S-siden noget bortgravet. Ujævn hullet top. Tæt bevokset med buske og krat. Ligger i udkant af ager.Matrnr. 2a Rudstrupgårde. Høj 2,3 x 23 m. Hullet Top. Øst- og Sydsiden noget bortgravet. Fredet. Bevoksning: 1988: Løvtræer
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj kaldet "Vesterhøj". Ø-, N- og V-siderne ret ujævne som følge af gamle indgravninger. Rundt om højen og på højfoden i nævnte retninger ses adskillige alen - til meterstore, hovedsagelig løstliggende sten, der kan være randsten eller stamme fra højen iøvrigt. S-sidens afgravning (nævnt i fredningstext) ses nu kun nær toppen, idet der nylig (for 2-5 år siden?) er oplagt adskillige m3 fyld op ad højens S-side, dækkende denne i et metertykt lag. Fylden udgøres af træstød, små og store sten samt jord - alt muligvis hidhørende fra bortrydning af et levende hegn. Fylden er meget knoldet og ujævn og bevokset med græs og urter, der tydeligt adskiller sig fra højens øvrige bundflora. På ydersiden af denne fyld, altså op ad den således opståede "falske" højside, og mellem denne og en markvej, er lagt en del marksten, jfr. foto. Den pålagte fyld har form som et ca. 15 m langt, indtil 2,5 m højt og formentlig mindst 1 m tykt skjold lagt på højens S-side. Ingen truffet hjemme på gården. Ejer: Peter Villadsen, Rustrupvej 33, Silkeborg. Højen retableret v. afgravning af pålagt fyld under overvågelse af JGB i 1991? Bevoksning: 1988: Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links