Faktaboks
- Kommune
- Bornholms Regionskommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 5334104
- Sted- og lokalitetsnummer
- 060303-662
- Anlæg
- Runesten, Middelalder (dateret 1075 e.Kr. - 1125 e.Kr.)
Runesten, Nylarsker-sten 2
Nylarsker-sten 2 (ældre foto)
Original fredningstekst
Nylarsker-sten 2. Alternativ titel Ny Larsker-stenen I. Runesten af sandsten. Stenen er 186 cm høj, 146,5 cm bred og 17 cm tyk. Stenens nedre højre hjørne og lidt af toppen er afslået. En smule slyngornamentik ses ved rammebåndets begyndelse og afslutning. Øverst på stenen ses et lille flettekors. Indskriften på stenens bredside er indfattet i et rammebånd med flere slynger. Indskriften lyder i oversættelse: Kåbe(?)-Svend rejste dennes sten efter Bøse, sin søn, en god "dreng", som blev dræbt i kampen ved Utlängan. Gud Herren og Sankt Mikael hjælpe hans ånd. Står i våbenhuset sammen med Nylarsker-sten 1.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenNylarsker-sten 2. Alternativ titel Ny Larsker-stenen I. Runesten af sandsten. Stenen er 186 cm. høj, 146,5 cm. bred og 17 cm. tyk. Stenens nedre højre hjørne og lidt af toppen er afslået. En smule slyngornamentik ses ved rammebåndets begyndelse og afslutning. Øverst på stenen ses et lille flettekors. Indskriften på stenens bredside er indfattet i et rammebånd med flere slynger. Indskriften begynder nederst til venstre. Indskriften lyder i oversættelse: ” Kåbe(?)-Svend rejste dennes sten efter Bøse, sin søn, en god "dreng", som blev dræbt i kampen ved Utlängan. Gud Herren og Sankt Mikael hjælpe hans ånd”. Indskriften er opbygget af en rejserformel og en sjæleformel. Det er muligt at 'Kåbesvend' var efterkommer af jomsvikingen Sigurd Kåbe. Det fortælles om denne, at han slog sig ned på Bornholm efter slaget ved Hjørungavåg ca. 986. Indskriften er delvis metrisk opbygget (fornyrðislag). Runestenen er tidligst omtalt i Ole Worms Monumenta Danica. Den lå uden for indgangen til Nylarskirkens våbenhus indtil omkring 1855. Står i dag i våbenhuset sammen med Nylarsker-sten 1 (Bh 33). Datering: 1075-1125 / Overgangen vikingetid-middelalder. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder. Stilhistorisk, rune- og sprogtypologisk hører den til blandt de yngre sten i gruppen.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Middelalder
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
