Spentrup sten (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191318
Sted- og lokalitetsnummer
140608-65
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Spentrup-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 54 cm høj, 54 cm bred og 14-40 cm tyk. Stenen er et fragment. Indskriften er placeret på fragmentets ene side. Den bevarede del af indskriftsiden er velbevaret. Sammen med indskriften er en skibsfremstilling med sejl. Oversat lyder teksten: ” ... disse runer ... længe leve”. Opbevares i Spentrup Kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenSpentrup-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 54 cm. høj, 54 cm. bred og 14-40 cm. tyk. Stenen er et fragment. Indskriften er placeret på fragmentets ene side. Den bevarede del af indskriftsiden er velbevaret. Sammen med indskriften er en skibsfremstilling med sejl. Den bevarede del af indskriften starter ved skibsfremstillingens stavn og læses skråt op mod venstre hjørne, derefter læses opad langs fragmentets højre kant. Oversat lyder teksten: ” ... disse runer ... længe leve”. Runesten genanvendt som bygningselement i kirke. Fundår 1884. Brudstykket, der er tilhugget som kvader, blev fundet ved restaurering af Spentrup Kirke. Indskriftsiden med runer og skibsfremstilling vendte indad. Opbevares i Spentrup Kirkes våbenhus. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links