Ruinerne af Søborg er tydelige i det flade landskab, der engang var Søborg Sø. I forgrunden ses resterne af ærkebiskop Jens Grands tårn, hvor han ifølge sagnet sad fanget i halvandet år, indtil han med hjælp fra kokken Morten Madsvend flygtede.
.
Kort over Søborg Sø inden dræningen 1872‑76. Kortet er udarbejdet efter etforlæg fra 1790 af Christopher Johannes Schrøder. Schrøder, der 1777‑93 var sognepræst i Søborg og Gilleleje, undersøgte med stor iver jordfund og opsporede historiske efterretninger om Søborg og Gilleleje i forbindelse med sit virke.
.

Borgen Søborg lå oprindelig på en holm i den nordlige halvdel af den nu udtørrede Søborg Sø. Søborg nævnes med al sandsynlighed første gang i Saxos beretning om, hvordan kong Valdemar den Store i 1161 indtog ærkebisp Eskils unavngivne borg og by, der lå på en holm i Ledre Sø. Eskil havde sandsynligvis opført borgen i årene ca. 1137‑55. Det ældste borganlæg bestod af et stort ottekantet tårn, der siden blev nedrevet i forbindelse med opførelsen af en større borg med palatium, der var den repræsentative hovedbygning, i tegl på 30,5 × 10,5 m, en rundkirke samt en ringmur forsynet med to tårne.

I 1200-tallet blev borgen udbygget med fløje op mod indersiden af en ny ringmur mod nord og vest. Selve borgholmen var omgivet af en ringgrav og en ydre vold mod nord, syd og øst. Adgangen foregik via en 75 m lang træbro, der førte ind til et stort porttårn forsynet med en vindebro. Forborgen lå på den mellemste holm.

Købstaden

På Mellemholmen syd for borgen voksede der fra omkring midten af 1100-tallet en bebyggelse frem, der lå befæstet bag et stort dobbeltvoldsanlæg, og som der på samme tid blev rejst en kirke i tilknytning til. Det er sandsynligvis denne bydannelse, som Saxo nævner. Kort før år 1200 blev bebyggelsen formentlig flyttet ind til Inderholmen, hvor den nuværende senromanske sognekirke blev opført i tegl ca. 1200‑50. Flytningen af bebyggelsen kan hænge sammen med tildeling af købstadsrettigheder, som den menes at have fået ca. år 1200. I 1240 nævnes den således som købstad i Kong Valdemars Jordebog. I løbet af 1200-tallet opnåede Søborg by en vis størrelse, men i 1300-tallet stagnerede den og blev i 1341 brændt ned sammen med borgen. Der var dog i byen både et Knudsgilde og et Gertrudsgilde, borgmestre nævnes fra 1405, og købstadsseglet viser billedet af en borg. I senmiddelalderen gik det yderligere tilbage for byen, og i 1471 blev den regnet som Sjællands mindste købstad.

Kongens borg

Efter kongemagtens overtagelse af borgen mistede den sin militære betydning, men den forblev kongemagtens vigtigste residens og administrationscentrum i Nordsjælland. Søborg blev ad flere omgange benyttet som statsfængsel for betydningsfulde og farlige politiske fanger, der udgjorde en trussel mod kongemagten. 1285‑86 måtte Valdemar 4. af Slesvig og hans drost, Tyge Abildgaard, tilbringe en tid her, mens ærkebiskop Jens Grand sad som fange fra 1294 til sin flugt i 1295.

Siden midten af 1200-tallet er der talrige eksempler på, at de danske konger opholdt sig på Søborg, hvor man afholdt rigsmøder og udstedte breve. I 1360’erne lader det til, at kong Valdemar Atterdag udbyggede og prioriterede det nærliggende Gurre Slot i den nuværende Helsingør Kommune på bekostning af Søborg, der dog fortsatte som de kongelige fogeders administrationscentrum. Borgen havde fra 1361 et særligt privilegeret kapel viet til Sankt Christophorus med egne relikvier og ret til at give aflad på festdage, hvilket må have medført en del pilgrimsfart til Søborg.

Borgen opgives

Borgen blev sandsynligvis ødelagt under Grevens Fejde 1534‑36, og kort efter blev den opgivet som fæstning. Stedet blev forladt af borgbesætningen, der hidtil havde udgjort eksistensgrundlaget for Søborg by, som herefter blev affolket, mistede sine købstadsprivilegier og blev til en landsby. I 1559 nævnes byen sidste gang som købstad.

Der er bevaret synlige rester af både Søborgs bygninger, ringmur og voldgrav ca. 500 m nord for den nuværende Søborg landsby. Da Søborg Sø i dag er helt drænet, er det svært at få indtryk af borgen og byens oprindelige beliggenhed på en holm, som strakte sig langt ud i Søborg Sø.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Gribskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links