Kirker i Gribskov Kommune

.
Konfirmation i Helsinge Kirke.
.
Annisse Kirkes nygotiske altertavle er forsynet med maleriet Kristus mellem 2 engle udført af J.L. Lund i ca. 1844.
.
Et sagn fortæller, at en kilde sprang dér, hvor Sankt Helenes lig drev i land fra Sverige. Siden middelalderen er både kilden og hendes grav blevet tillagt helbredende kraft. At overnatte på Sankt Helene Grav sankthansnat blev stadig praktiseret et stykke op i 1800-tallet. Her skildret af Jørgen V. Sonne i maleriet Skt. Hansnat, de syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde fra 1847.
.

Artikelstart

I Gribskov Kommune er der 14 kirker, hvoraf 11 stammer fra middelalderen, mens de resterende er fra nyere tid. Middelalderkirkerne er alle fra den romanske periode og for størstepartens vedkommende opført af rå kamp. En enkelt er af tegl, og en mindre gruppe er helt eller delvis opført af skånsk sandsten.

Kirker med romansk oprindelse

Kirken i Søborg er som den eneste af kirkerne i kommunen bygget af teglsten og har i kraft af de arkitektoniske detaljer og bygningens størrelse en særlig stilling i det hjemlige romanske kirkebyggeri. Bygningens anseelige størrelse skal ses i lyset af dens oprindelige status som købstadskirke, men også af det faktum, at byggeriet formentlig havde kongens bevågenhed, jf. den nærliggende kongelige borg.

Et bemærkelsesværdigt indslag i områdets kirkebyggeri er anvendelsen af skånsk sandsten som byggemateriale. Sandsten, der blev brudt nord for Helsingborg, har først og fremmest sat sit præg på Valby, Vejby og Esbønderup Kirker, mens enkelte sandstenselementer er anvendt i Tibirke Kirke. De fire kirker er bygget så tidligt som omkring år 1100 og viser tydelig inspiration fra den engelsk-normanniske tradition. Vejby Kirke er forsynet med en for Sjælland særegen søjleportal.

I Blistrup Kirke har arkæologiske undersøgelser fra 1966 afsløret vigtige oplysninger om den romanske rumindretning i form af rester af murede vægbænke og et podium til døbefonten. Der er ikke bevaret meget af det romanske inventar ud over døbefontene, dog findes på Nationalmuseet et røgelseskar fra Helsinge Kirke.

Kirker i den gotiske periode

Den gotiske periode er ikke repræsenteret ved nybyggede kirker, men som vanligt er der i senmiddelalderen tilføjet tårne, våbenhuse, hvælv og sakristier samt udført ombygninger på adskillige af kirkerne. Særlig markant i den henseende er Tibirke Kirke, hvis gotiske kor er bredere og højere end skibet.

Af senmiddelalderligt inventar kan nævnes Helsinge Kirkes alter- eller processionskrucifiks fra omkring 1325‑50 samt Ramløse Kirkes sekundært tilkomne korbuekrucifiks fra tiden omkring år 1300. Fra Annisse Kirke er på Nationalmuseet bevaret dele af en sidealtertavle med Maria og barnet fra omkring 1425. I Tibirke Kirke er altertavlen fra omkring 1475. Den blev taget ned, da kirken i 1739 fik en ny altertavle og en ny prædikestol.

Kirker i den efterreformatoriske periode

De tre yngste kirker fordeler sig tidsmæssigt fra 1700-tallet og frem til moderne tid. Ældst er Gilleleje Kirke, der i sin nuværende form er opført 1736‑41. Bygningen, der afløste en bindingsværkskirke på samme sted, er et teglbygget langhus med femsidet kor i øst. Ved nybygningen af kirken blev store dele af det gamle tagværk genbrugt.

Villingerød Kirke blev opført i 1906 som filialkirke til Esbønderup, men udskilt som selvstændig sognekirke i 2010. Den hvidkalkede bygning med rødt tegltag er tegnet af Vilhelm Holck i historiserende stil.

Kommunens yngste kirke er den lille, træbyggede Smidstrup Strandkirke fra 1988. Den er tegnet af arkitekterne Hvidt & Mølgaard som en centralkirke over en sekskantet grundplan.

I Annisse Kirke blev alt inventar fornyet i første halvdel af 1600-tallet, men også andre af kommunens kirker har bevaret fint 1600-talsinventar.

I 1800-tallet blev en række altertavler fornyet. Eksempelvis har C.W. Eckersberg i 1831 malet Kvinderne ved graven til Blistrup Kirke, mens altermaleriet Kristus og Nikodemus i Ramløse Kirke er udført i 1838 af Christen Købke.

Ødekirker

Helene Kapel er knyttet til sagnet om den dræbte svenske helgeninde Helle Lene, hvis lig sejlede på en sten til den nordsjællandske kyst, hvor skrænten kløvedes, og der på stedet sprang en kilde: Helene Kilde. Liget sank i jorden i Tibirke, kort derfra, og det er her, man i dag kan se kapeltomten og to store sten, der efter sigende stammer fra Helene Grav. Tomten er 8 m bred og mere end 17 m lang. Kapellet menes nedlagt efter Reformationen, men graven og helligkilden fortsatte med at blive besøgt.

På mellemholmen ved Søborg Slot er der fundet spor af en trækirke. Kirken antages nedlagt, da man i anden halvdel af 1100-tallet opførte stenkirken på sin nuværende beliggenhed i Søborg. Et teglbygget rundkapel på borgen Søborg omtales i 1361. Det havde flere etager og stod i direkte forbindelse med borgens palatium, der var den repræsentative hovedbygning, men blev nedlagt i 1300‑1400-tallet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Gribskov Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links