I landsbyen Skørping lå en kirke fra 1100-tallet, men med senere om- og tilbygninger. I 1801 boede 187 af sognets 435 indbyggere i selve landsbyen. Landbrug var hovederhvervet; en del var daglejere, bl.a. ved skovbrug.
I 1869 blev jernbanen indviet med stationen 3 km syd for Skørping. Først hed stationsbyen Sverriggård efter gården, hvor den blev placeret; siden blev den til Skørping, og landsbyen med kirken blev herefter benævnt Gammel Skørping.
Som andre nye stationsbyer gennemgik Skørping i begyndelsen en rivende udvikling med etablering af kro, købmandsgårde og forretninger, håndværksvirksomheder m.m. Med indvielsen af et tuberkulosesanatorium i 1906 kom der læger mfl. Til byen. Rebildfesten, der første gang blev afholdt i 1912, betød, at byen udviklede sig som turistby, bl.a. med flere hoteller og sommerpensionater. En ny kirke, kaldet Skørping Nykirke, blev taget i brug i 1914.
Skørping blev i første halvdel af 1900-tallet velforsynet med butikker af alle slags; selv Magasin du Nord havde udsalg i byen. Befolkningsudviklingen må dog betegnes som behersket: De 1.085 indbyggere i 1921 var i 1950 steget til 1.259 og i 1970 til 1.675. Fra 1950’erne blev der udstykket til boliger nord for byen.
Befolkningsudviklingen i Skørping var stigende, fra 2.051 indbyggere i 1990 til 2.695 indbyggere i 2006. Tuberkulosesanatoriet ophørte i midten af 1970’erne, og i 1991 åbnede et af landets første privathospitaler i bygningen. Kroen blev nedlagt og i 1997 indrettet til kulturhuset KulturStationen. Efter Kommunalreformen i 1970 blev byen kommunalt center i Skørping Kommune, men fra 2007, da den nye Rebild Kommune var blevet oprettet, tilfaldt denne status nabobyen Støvring.
