Nord for Hjortespring strækker den sydlige del af Smørmose sig ned i Herlev Kommune. Sammen med Fedtmose i Gladsaxe Kommune og det mellemliggende åbne område Boghvedeholm udgør den et varieret naturområde, der under ét kaldes Smør- og Fedtmosen. Begge moser fremstår i dag som en mosaik af rørsumpe, renvandede tørvegrave, krat og sumpskov. Søerne er opstået ved den tørvegravning, som foregik fra 1700-tallet til under de to verdenskrige, og pga. senere naturgenopretning og naturpleje.
Den største sø i mosen har et areal på godt 3 ha. Bredvegetationen domineres af tagrør og pindsvineknop, og på vandet ses bl.a. hvid åkande og frøbid samt den kødædende alm. blærerod. På mosefladerne vokser kærmysse og sumphullæbe, mens skovpartierne huser planter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, ramsløg og ægbladet fliglæbe. I 1999 blev også den sjældne gul bartsie fundet i mosen.
Mosens ynglefugle tæller bl.a. nattergal og vandrikse samt både gråstrubet og lille lappedykker. I vandhullerne yngler padder som butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander, og på lune sommeraftener jager dværgflagermus, vandflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus i området.
Smørmose indgår i den store fredning af Smør- og Fedtmosen fra 1944. Fredningen blev revideret i bl.a. 1965 og 2005, så den i dag dækker et samlet areal på ca. 150 ha. I Smørmose er der et fugletårn, og på den gamle Kildegård findes et naturcenter med naturvejledning.
Udsigt over det småbakkede dødislandskab i Smørmose, som Herlev Kommunes beboere flittigt benytter som rekreativt område.
