Sophienberg, Hørsholm

Sophienberg blev opført i årene 1742–1744 af Christian VI, til Dronning Sophie Magdalene, der ønskede et lident Thehus med udsigt over sundet. Hovedbygningen blev derfor opført som et barokt lystslot, et maison de plaisance, i tilknytning til det nyligt opførte Hirschholm Slot . Hovedbygningen blev oprindeligt opført i én etage, men blev allerede i 1746 forhøjet og forlænget. Bygningen fremstod da som en længebygning i to etager med et fremspringende midterparti med en kobberkuppel, to lave forbindelsesfløje og i enderne fremspringende pavilloner med høje mansardtage. I årene 1807-1809 blev 2/3 dele af slottet revet ned, herunder pavillonerne, kuplen, hele overetagen og den nordlige del af stueetagen. Bygningen fik efterfølgende et helvalmet sadeltag. Slottet blev delvis genopbygget i slutning af 1980erne af arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen , der valgte at genopføre den manglende tredjedel af stueetagen, således at husets symmetri blev genoprettet. Genopbygningsprojektet blev 1991 belønnet med Europa Nostra-prisen.

Sophienberg ligger ved Øresunds kyst, nord for Rungsted Havn. Sophienberg fik i slutningen af 1980erne delvist genskabt sit oprindelige udtryk, idet ca. 1/3 af bygningen og taget blev nyopført. Hovedbygningen er en grundmuret, én etage høj længebygning med et fremspringende midterparti, to forbindelsesfløje og to endepavilloner kronet af et helvalmet, og kraftigt opskalket sortglaseret tegltag. Mod haven er midterpartiet trukket et helt fag frem. I rygningen sidder fire murede skorstenspiber med sokkel og krave, en række nyere kviste samt en stor, nyere tagrytter med opsprossede glaspartier, pyramideformet tag og vindfløj. Bygningen står på en gråmalet sokkel med pudsede og malede mursider, kvadrede hjørneliséner og en omløbende kordongesims under den kraftigt profilerede, hvidmalede hovedgesims. Vinduerne er dels oprindelige og ældre krydspostvinduer med seks ruder i hver ramme, dels nyere krydspostvinduer med to ruder i hver ramme. Omkring de oprindelige og ældre vinduer findes konsolbårne, knækkede sandstensindfatninger, mens der omkring vinduerne i den nyopførte del er tyndpudsede, murede indfatninger. Bygningens døre er i pavillonerne nyere, dobbelte fyldingsdøre med buet overkarm og indfatninger, der i den sydlige pavillon er af sandsten. I midterpartiet ses centralt placerede nyere fyldingsdøre med sandstensindfatninger, mens de mod vandet er glasopsprossede og med en oprindelig sandstenskartouche. Mod haven findes i forbindelsesfløjene flere nyere, glasopsprossede døre med indfatninger. I det indre er bygningen dels præget af en ældre planløsning i bygningens sydlige ende, dels af en nyere, men traditionelt udformet planløsning i den nordlige, nyopførte ende. Hovedskillevæggen er gennemgående for hele bygningen. I midterpartiet findes mod Øresund kavalersalen med en oprindelig kamin i marmor samt panelerede og feltinddelte vægge, mens havesalen ligger midt for, mod haven. Stuerne ligger en suite mod vandet, med dørene er placeret en filade. Der ligger flere mindre rum og køkken mod haven. Trapperne er nyere ligeløbstrapper placeret midt i endepavillonerne. I den sydlige, ældste del af bygningen er bevaret en række ældre fyldingsfløjdøre med traditionelle gerichter og i enkelte rum ses den for perioden typiske, dybe hulkehsstukkatur. Gulvene er nyere plankegulve. Der er bevaret flere støbejernsovne, der står på ølandsfliser og den ældre del af bygningen er generelt kendetegnet ved ældre og traditionelt udførte brystningspaneler, lysningspaneler, stukgesimser og loftsrosetter. Førstesalen er indrettet med mødelokaler i forskellige størrelser. Der er bevaret dele af et ældre tagværk i den sydlige del af tagetagen. Kælderen, der ligger under den nordlige del af bygningen, er nyere og indrettet med forskellige faciliteter, herunder vinkælder, grovkøkken og toiletfaciliteter. Haveanlægget inkluderer både det skrånende terræn ned mod Øresund samt den muromkransede have og nordlige kastanjeallé vest for hovedbygningen. Det vestvendte haveanlæg er indrammet af en grundmuret, pudset og malet havemur, som øverst afsluttes af en række vingetagsten. Inden for muren er haven symmetrisk opbygget omkring en hovedakse, der fortsætter i en allé uden for haven samt to tværakser, der er markeret af oprindelige, meget kraftige og ca. 2.5 meter høje bøgehække, hvoraf den ene er dobbelt. Hertil kommer de to søjletakse på arealet umiddelbart foran hovedbygningen samt de to parklinde, der står i havens vestlige del, på hver sig side af hovedaksen. På arealet ned mod Øresund står seks symmetrisk placerede lindetræer i tre grupper af to, hvoraf den midterste gruppering, der står i anlæggets hovedakse, er oprindelig. Nord for haven løber en kastanjeallé, der på nær to træer er yngre. Kastanjealléen indrammer den oprindelige tilkørsel til hovedbygningen. På grunden ligger desuden to fritliggende bygninger der er opført i 1999 og som ikke er omfattet af fredningen.

Sophienbergs miljømæssige værdi knytter sig til den højt hævede og fritliggende placering på toppen af skråningen ved bredden af Øresund, få kilometer nord for Rungsted. Fra den østvendte langside er der således et ugenert panorama over Øresund, og både foran og bag hovedbygningen danner det stringent symmetriske haveanlæg en arkitektonisk udsøgt og særdeles herskabelig ramme for slottet.

Sophienbergs kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det fritliggende og sluttede, barokke og delvist genskabte lystslot, der både rummer oprindelige elementer og senere nyfortolkninger af det barokke udgangspunkt. Særlig kulturhistorisk værdi har de oprindelige dele, herunder sandstensindfatninger, kvadring, kartouche, vindueskarme og rammer. I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning med kavalersal mod vandet, havesalen beliggende overfor samt stuer en suite med døre en filade langs den østvendte langside. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til kaminen i marmor af Jacob Fortling samt de bevarede, oprindelige og ældre bygningsdele, herunder de symmetrisk anbragte fløjdøre. Haveanlæggets kulturhistoriske værdi knytter sig til den barokt inspirerede, symmetriske komposition med muromkranset ankomst fra vest og vid udsigt mod øst. Haveanlæggets aksefaste komposition og udtryksmæssige stringens med hovedakse og to tværakser, er formfuldendt tilpasset den centralt placerede bygningskrop, og de enkelte fredede elementer bidrager alle til den tidstypiske, hierarkiske iscenesættelse af slottet som anlæggets centrum. Hertil kommer den terrasserede have mod Øresund, hvor især de to oprindelige lindetræer dels vidner om anlægget alder og oprindelige fremtræden, dels fortsætter anlæggets fra vest påbegyndte hovedakse. Sophienberg er N. Eigtveds eneste bevarede anlæg med både bygning og have, og er derfor i dansk sammenhæng enestående. Oprindeligt var tanken, at besøgende kom fra vest, ad alléen, for derefter ved muren der omkranser haven, at dreje enten syd eller nord om denne, for endelig at ankomme til de to endepavilloner, hvor indgangene var. Den nordlige kastanjeallé vidner om en af disse oprindelige tilkørselsalléer og er derfor af stor kulturhistorisk værdi.

Haveanlæggets arkitektoniske værdi knytter sig dels til den terrasserede have mod Øresund, hvor de to centralt placerede lindetræer på fornem vis byder velkommen til slottet, dels til den muromkransede, vestvendte have, hvis symmetriske formsprog og elegante udtryk leverer en formfuldendt og herskabelig ramme for hovedbygningen.

Læs videre om

• Sophienberg, Trap Danmark

Læs også om

• Folehavegård, Hørsholm
• Magasinet, Hørsholm
• Sophienberg, Hørsholm

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen