Den sydlige del af Aarhus er dels præget af, at en del af området sammen med dele af midtbyen blev planlagt som en helhed, dels af at en del landsbyer med rod i middelalderen løbende er vokset, så de tidligere selvstændige byer i dag nærmest udgør et sammenhængende område. Langs Strandvejen ligger nogle af de ældste villaer, som stilmæssigt spænder fra en fortolkning af den italienske renæssance over Bedre Byggeskik til funktionalisme fra 1930’erne. På Dyrehavevej ligger en række murede rækkehuse fra 1950’erne. De høje, tværstillede gavlhuse og lave længer skaber en særlig rytme, der er kendetegnende for en del af datidens rækkehuse.
Tæt herpå ligger Viby, som for en stor dels vedkommende stadig er præget af tiden som stationsby. Villaerne spænder stilmæssigt fra historicisme over Bedre Byggeskik til funktionalisme med et dansk islæt i form af blanke mure af røde mursten. Den almene parkbebyggelse på Uffesvej er et fremragende eksempel på de mange gode almene boligbebyggelser, der blev opført i efterkrigsårene. Den består af to- og treetagers blokke placeret forskudt fra hinanden, hvis havesider er opbygget med fremskudte og skråtstillede murpartier med altan-karnapper. I Viby ligger også byggeriet på Gunnar Clausens Vej 28, det tidligere Jydsk Telefon, tegnet af Friis & Moltke Architects og Mogens Kronborg. Ved udformningen af de mange gårdrum 1972‑87 udnyttede landskabsarkitekten Jørgen Arevad-Jacobsen, at haverne ligger isoleret fra omverdenen. De i alt 35 haver er en slags stiliserede minilandskaber, bl.a. Vestkystens strand med drivtømmer og en vandrende klit fra Vrads Sande, en egelund med rododendron og bregner samt en bondehave med akelejer og kaprifolier i æbletræer. Men også et Alhambra, hvor afrundede former af klippet buksbom breder sig over en fin stenpikning.
Holme og Skådes attraktive placeringer gjorde, at der omkring år 1900 blev opført en del villaer. Byvæksten fandt sted over en længere årrække og gennem mindre, private udstykninger. Villakvarterernes vejsystemer og arkitektoniske udtryk er præget af, at hver ejer forsøgte at udnytte den enkelte grunds karakter, hvilket har givet vejnettet en labyrintisk karakter. Udviklingen fortsatte i mellemkrigsårene med villabyggeri, og først efter 2. Verdenskrig skete der en stigning i opførelsen af etagebebyggelser. Den samme udvikling fandt sted i Højbjerg, hvor der i 1960’erne blev opført flere almene boligbebyggelser, bl.a. Rundhøjparken fra 1966‑68. Bebyggelsen er placeret tæt ved et center og har meget signifikante, knækkede gaderum. I de følgende år blev der i tidens ånd opført flere tæt-lave bebyggelser, bl.a. Håndværkerparken i Holmes sydlige udkant. Den almene bebyggelse blev tegnet af Arkitema Architects i 1981 og består af fint proportionerede murede længer i gule mursten. Længerne, der følger landskabet, har karnapper og malede træskure.
