Kulturaktiviteterne i Rebild Kommune er centreret omkring Rold Skov, Skørping og Støvring. Ud over at man i Rold Skov kan leje tre røvere til et overfald af varierende længde, afholdes i Rebild Bakker Opera i Rebild, som hvert år siden 2003 har fundet sted her i august, samt Rebild Kulturuger, som løber af stablen to uger i september.

I Skørping er der to kulturhuse: KulturStationen og Kinorevuen. Kinorevuen holder til i den gamle biograf, som efter en totalrenovering i 2013 lægger hus til filmforevisninger, musik og teater, bl.a. Skørping Marionetteater for voksne (stiftet 1976). KulturStationen overfor rummer faciliteter for musik- og dramaundervisning samt Alle Tiders Familieteater, som siden 2002 har opsat en familieforestilling med lokale amatører. Rebild Kulturskole, der tilbyder undervisning i kreative fag for både børn og voksne, hører til både på KulturStationen og i kulturcenteret STUBhuset i Støvring. STUBhuset blev oprettet i 2007 som et kulturelt samlingssted for borgerne med tilbud om koncerter, foredrag, bankospil og teater.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film