Valnøddevænget 10, Helsingør

Sin første store opgave som færdig arkitekt fik Kay Fisker, da han sammen med den lidt ældre studiekammerat Aage Rafn vandt første præmie i en konkurrence om Gudhjem-banens stationsbygninger på Bornholm. Stationerne blev indviet i sommeren 1916. Christianshøj trinbræt med den lange, smalle huskrop er en direkte forløber for Friis landsted, men der er også flere træk fra Fiskers andenpræmie projekt til Politikens sommerhuskonkurrence i 1916. Bygningen, Villa Højgaard, er tegnet af Kay Fisker og blev hans første, realiserede boligopgave. Cykelpumpefabrikant J.W. Friis henvendte sig til Kay Fisker med ønsket om at få bygget sig en sommerbolig Snekkersten, Villa Højgaard. Friis valgte Kay Fisker som arkitekt, efter at have set hans præmierede forslag i Politikens sommerhuskonkurrence i 1916. Den store grund, som fabrikant Friis havde erhvervet til formålet, hørte oprindelig til Kronborg Teglværk og der hørte i sin tid en lille strandgrund med til matriklen. Grundstørrelsen var dengang 16.438 kvm., men er efter flere udstykninger i dag på 2.800 kvm. I sin tid lå bygningen helt frit med en uhindret udsigt over Øresund fra terrassen på vandsiden. Sommerboligen blev udformet som en høj, smal bygning i to etager med en lav vinkelfløj i en etage, indrettet til garage for to biler og et vaskehus. Det vandskurede, rødkalkede murværk og helvalmede tag med gamle tegl var en gentagelse af Fiskers projekt til sommerhuskonkurrencen, ligesom de indadgående vinduer uden lodpost og de hvælvede lofter i forstuen og overetagen. Plandispositionen blev dog mere nuanceret. Dagligstuen blev placeret i syd, mens der midt i huset i rundingen blev indskudt en spisestue med fast bord og et bænkearrangement, og i overetagen blev en morgenstue placeret, i åben forbindelse med den hvælvede gang til begge sider. Dette rum blev forhøjet op i tagrummet ved en meget bred trægesims sammensat af karnisprofiler.

Husets indretning endte efter al sandsynlighed som en kompromisløsning og et resultat af Friis egne ønsker til udseende og indretning, hvor den unge Kay Fisker blandt andet har måttet indarbejde et tårn på bygningen, for fabrikant Friis ønskede sig et tårn, og det føjet til på vestsiden mod gården. Fisker tegnede mange skitser til tårnets afslutning, blandt andet forestillede han sig et tag som Bjernede kirkes bispehueformede afslutning, men det endte med den eksisterende meget lave, kobberdækkede kuppel med spir. Skorstenene på Fiskers skitsetegninger var meget høje, blokformede skorstene med en stor afdækning på toppen, og de var helt sortpudsede. Fisker forestillede sig tydeligvis, at skorstenene skulle føres op i tagfladerne og ikke i rygningen, som det blev realiseret. Der blev ofret en del på det indvendige udstyr. Dagligstuens enorme kakkelovn, der opvarmede store dele af huset, var gemt væk i en muret niche bag hollandske kakler og ovndøre af gamle bilæggerovnsplader, og Fisker tegnede et spisestuemøblement med udtræksbord, halvcirkulær bænk og løse stole, så der kunne dækkes op i spisestuens fulde længde. Ingen af de oprindelige møbler findes i længere i huset. Indvendige døre og gerichter blev malet perlegrå med sorte stafferinger og alle vægge og lofter hvide. Førstesalens altandøre i gavle og karnap blev forsynet med spinkle, kurveagtige smedejernsgitre med en vulstagtig base, der kunne minde om basen på græske søjler eller måske en karnis. Huset blev opført som totalentreprise af Frydenlund Byggeforretning og Maskinsnedkeri v. Hansen & Hansen i Rønne, som Fisker allerede kendte til fra de stationsbyggerier på Bornholm, som han og Aage Rafn havde stået for i 1916. Der er ikke siden sket de store ændringer: et atelier blev indrettet i garagebygningen deraf de store vinduer i taget i 1944. Samtidig blev måske den store pejs med egen skorsten på havesiden opført. I 1976 blev atelieret ændret til køkken.

Tilbagetrukket på grundens højeste punkt ligger villaen mellem gamle træer og store buske. Den hæver sig med sine to etager over bevoksningen, og fra dens øverste etage er der udsigt til Øresund. Huset er opført som en sommerbolig, men fungerer i dag som et helårshus. Huset består af en lang, smal og høj hovedbygning i to etager med et halvcirkulært tårn midt på og en lav, sammenbygget vinkelbygning i en etage med helvalmet tag. Begge bygninger er grundmurede i løberskifter, afsluttet mod taget med en hulkehlgesims af kantstillede tegl, men uden markeret sokkel. Stikkene over vinduerne er flade én sten høje stik, mens de over dørene er halvcirkulære, dobbelte halvstenstik. I det lave, valmede tegltags rygning er to høje, blokformede skorstene med mørkegrå, indfarvet puds. På østsiden er der en senere tilføjet pejseskorsten, som er sat uden på muren. Alt murværk står vandskuret og rødkalket, men er i dag næsten slidt af. Vinduerne er overvejende kvadratiske med to rammer og fire ruder, enkelte vinduer er enrammede, mens de mange høje, halvcirkulært afsluttede døre ud til haven eller balkonerne er tofløjede glasdøre med fire ruder i hver fløj. Hoveddøren, hvis halvbue springer fra en lille, flad anslagssten, er flankeret af to svagt fremhævede pilastre. Under et fast, halvcirkulært overvindue, sidder den enfløjede hoveddør. Døren er en hvidmalet og beklædt som tre bræddefyldinger. Alle døre og vinduer har udvendige, sortmalede, karnissvungne karme, mens rammer og fløje er hvidmalede. Balkondørene på første salen åbner indad og lukkes derfor med paskvilbeslag. Huset står meget nøgternt uden mange dekorationer; de eneste rent dekorative elementer er pudsede trekantfrontoner over tre af stueetagens vinduer i syd, samt en stor, sintret topsten i stikkene over terrassedørene på havesiden. Endelig bæres tagrenderne af nogle festligt svungne rendejern med rosetter i klippet zink, ligesom tårnets flade kobberafdækning afsluttes af en kegle og et lille spir i kobber. Den smalle toetages bygnings indretning er disponeret således, at der fra en lille forstue til venstre er adgang til bryggers, køkken, en lille viktualiekælder og gæstetoilet, lige frem er der adgang til en muret spindeltrappe til overetagen og til højre er der adgang til en spisestue, der ligger på tværs af det smalle hus med en runding ud mod gårdsiden. Fra spisestuen er der et trin ned til den store rektangulære sommerstue med en stor ovn, beklædt med blå, hollandske fliser. Fra sommerstuen er der to høje terrassedøre med ruder og buet overkant. På første salen er der værelser, der alle vender ud mod haven og som forbindes ad en smal gang på gårdsiden. Midtpå ligger et tværstillet rum, morgenstuen, med et lakeret træpladeloft, der er løftet op i taget af en kraftig trægesims, bestående af fem store karnisprofiler. I dette midterrum og i gavlværelserne er der tofløjede balkondøre, der åbner ud mod halvcirkulære balkoner med åben bund og med et gelænder, der består af smalle firkantjern, der forneden folder sig ud i en vulstagtig form.

Bygningens aptering er meget enkel og alle detaljer er tegnet af Kay Fisker. Klinkegulvene i forstue og spindeltrappe lagt i tofarvede mønstre, spindeltrappens teglgulv er på en repos udlagt i vifteform, de smalle korridorer på førstesalen har et buet loft, der springer fra en stor, gråmalet trægesims. Ligeså har alle værelserne heroppe pudsede lofter, der med en stor bue løfter sig op i taget. Dørene har fem glatte fyldinger i lavformat med et lille, retkantet profil, mens indfatningerne er en svungen karnis eller enkelte steder helt glatte. Vinduernes karme afsluttes i stueetagen med en blød karnis ind mod rummet og på førstesalen med et helt enkelt hulkehlsprofil langs kanten, det samme gælder vinduesrammerne. De fleste vinduer har ingen lodpost, men åbnes med paskviller. Balkondøren i det rundede værelse på førstesalen følger murværkets bue. Den lille vinkelbygning var oprindelig skabt som garage, men er i dag indrettet til et køkken, hvor der er åbnet til kip og synlige hanebånd. Der er to store tagvinduer i tagfladen ud mod haven og der er adgang både udefra ad en nyere halvdør og inde fra huset.På havesiden er der en enkel, aflang terrasse langs med hele huset. Terrassen består af rektangulære kalkstensfliser i to farver, hvid og rød. På gårdsiden er en pigstensbelægning. Haveanlægget består af adskillige ældre træer, græs og bregner samt et meget stort rhododendronbed.

Huset er placeret på det højeste punkt og er omgivet af nyere villaer, men er stadig i visuel kontakt med Øresund. Bygningen antyder med sin tilbagetrukne placering på grunden, at der tidligere har været mere plads omkring den. Bygningens miljømæssige værdi knytter sig derfor til den naturskønne placering på grundens højeste punkt, men også tilbagetrukket fra vejen og med udsigt mod havet. Haven er omkring hele huset anlagt som flere haverum. Den lille vinkelfløj danner sammen med hovedhuset en lille pigstensbelagt plads på husets vestside og langs østsiden er anlagt en terrasse.

Husets kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til placeringen på grunden, orienteret nord-syd og orienteret efter udsigten til kysten og havet, samt til den tætte, direkte og næsten niveaufri kontakt mellem bygning og have, som tydeligt kommer til udtryk i de tre havedøre på østsiden. Både placeringen, der tilpasser sig omgivelserne, og forholdet mellem bygning og den omgivende natur, hvor huset står næsten som var det plantet i græsset, er karakteristisk for landstedet som bygningstype. I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til det nyklassicistiske formsprog, her i en meget asketisk udformning, hvor der ikke er tilstræbt symmetri, men klare, prismatiske hovedformer og en meget behersket, men virkningsfuld anvendelse af dekorative ornamenter. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den særledes velbevarede, oprindelige planløsning i hovedfløjen, der fortæller om borgerskabets fritidsidealer i begyndelsen af det 20. århundrede, blandt andet i stuen med kamin og den direkte udgang til haven, samt i placeringen af værelser og kamre på første sal. Hertil kommer den traditionelle, direkte forbindelse mellem køkken og kælder, samt de til bygningen tegnede snedkerdetaljer, flisebelægninger, muret spindeltrappe og det særlige træloft på førstesalen. I vinkelbygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens materiale- og udtryksmæssige samspil med hovedbygningen og dens vidnesbyrd om behovet for garager og funktionsrum.

Den arkitektoniske værdi ligger i den afklarede konsekvens, som bygningen er udført med: den meget enkle og klare form – en rektangulær klods, der brydes på midten af en halv cylinder. Det halve cirkelslag gentages i alle terrasse- og balkondøre, i balkonerne selv og i den murede trappesten foran hoveddøren. Taget, der er gjort lavt, modsvares af høje, markante skorstene. Et enkelt ornament er der blevet plads til med de klassisk udformede trekantsfrontoner over tre vinduer i sydenden af bygningen. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i enkeltheden, materialeanvendelsen, snedkerdetaljerne og de murede detaljer i trappen og gulvenes belægning. De buede lofter i overetagen samt det særlige træloft i morgenstuen er af stor arkitektonisk værdi, fordi det medvirker til en særegen rumkarakter og, for værelsernes vedkommende, en lys og luftig rumlighed. Kay Fiskers gennemkomponerer såvel i det store som i det små med ganske få former: æsken, halvcirklen og karnisen. Og tilsvarende med anvendelsen af farver: rød, grå, sort og hvid.

Læs videre om

• Lappen 6, Helsingør
• Nicolai Dahls Gård, Helsingør
• Sankt Annagade 8

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen