Faktaboks
- Kommune
- Aarhus Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 241311
- Sted- og lokalitetsnummer
- 150102-141
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Broagergård
Oversigtsfoto set fra NV
Oversigtsfoto set fra S
Oversigtsfoto set fra N
Original fredningstekst
Matr.: Umatr. vejareal ved matr.nr. 3i, Labing by. Vildtbanesten. Stenen er 1,90 m høj, og i forsiden mod vejen har den under en indhugget krone følgende indskrift: 0 "C 6 // SD // ANO // 1743 // N= 5". Stenen står ved Randers-Skanderborglandevejens østside, umiddelbart syd for Borum bro, over Lyngbygård å.
Undersøgelseshistorie
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSten: Andet (vildtbanesten). Beskrivelse som fredningskort - hvidkalket forside. ** Seværdighedsforklaring ** Stor flot vildtbanesten ved Å.
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbaneafmærkning
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumVildtbanesten. Står i grønt område ved en å.
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
