Kammeret set fra V
.
Kammeret set fra N
.
Kammeret set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Aarhus Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
24133
Sted- og lokalitetsnummer
150101-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/10 1918 (Gdr. Niels Peter Pedersen) Diplom. Afmærkn.: MS. (1919, S. Schultz) Høj med dyssekammer, 1,25 x 12 – 14,50 m; en del af vest- siden bortgravet. Kammer af 6 bæresten, smalt.

Undersøgelseshistorie

1918
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Dysse-grav. Dyssekammeret måler indvendigt 1,9 m x 0,6 m. højt og det jordfri kammer er nu 0,6 m. højt. Kammeret ligger ca 1/2 m under højoverfladen i en 3 m. stor rund jorddybning. (Se skitse på berejserskema) Beskadigelser: 5 - 6 m N for højfod på skråningen af skrænten op til dyssen ligger affald (dæk, metaldele, plastikdunke o. lign.) Bevoksning: 1980: Løvtræer
1998
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøj med dysse. Højen er bevokset med ca. 10 bøgetræer heraf et par rådne.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links