I perioden lå der i alt fire landsbyer i det nuværende kommuneområde, Herstedøster, Herstedvester, Vridsløse og den lidt mindre Risby. Udskiftningen af landsbyernes jorder skete i form af stjerneudskiftning.
Den nu nedbrændte Røde Vejrmølle fra 1770'erne. Foto fra 1929. Af Lokalhistorisk Samling Albertslund.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Albertslund Kommune
På dette kort fra ca. 1850 over Herstedøster-Vester Pastorat ser man de fire landsbyer Herstedvester, Herstedøster, Risby og Vridsløselille efter udskiftningen af landsbyernes jorder. Herstedøster fik en konsekvent stjerneudskiftning, og man kan på kortet se, hvordan gårdene endnu ligger samlet inde omkring byens centrale plads, forten, mens markerne stråler ud herfra i en stjerneform. Håndkoloreret litografi af S. Sterm.
Administrativ inddeling
Den nuværende Albertslund Kommune lå indtil 1662 i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 opstod Herstedøster-Herstedvester Sognekommune. Denne var hovedsagelig overensstemmende med den nuværende Albertslund Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i Albertslund Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Der har, især i 1600-tallet, været perioder med tilbagegang pga. svenskekrigene og især som følge af epidemier, men det er ikke til at vide, hvor stort omfanget har været. 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet var præget af en nedgang i temperaturen, hvilket forårsagede en ringere produktion i landbruget; det har formentlig bevirket, at befolkningstallet ikke har været stigende.
I løbet af 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige mere jævnt pga. et større og mere stabilt høstudbytte, en lang fredsperiode og fravær af pest efter 1711. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 781 indbyggere i den nuværende kommune, og dette tal var i 1850 steget til 1.411 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Da der blev anlagt en ny landevej til Roskilde i 1770’erne, blev Røde Vejrmølle og Røde Vejrmølle Kro flyttet hertil. Møllen nedbrændte i 1973, men senere blev Fristrup Mølle flyttet hertil fra Midtsjælland, så der stadig er en mølle på Roskildevej 5. Foto af Røde Vejrmølle set fra markerne mod nordøst i 1929.
Ifølge Christian 5.s matrikel, hvor det område, der i dag udgør den nuværende Albertslund Kommune, blev opmålt i 1682, var der tre store landsbyer, Herstedøster med 15 gårde, Herstedvester med 13 og Vridsløselille med 12. Risby var en mellemstor landsby med ti gårde, og Harrestrup en lille landsby med fire gårde. Der var samtidig i hele det nuværende kommuneområde kun én husmand med jord (i Herstedvester) og 31 husmænd uden jord.
De fire større landsbyer lignede hinanden ved, at bebyggelsen lå næsten i et kvadrat uden om en plads, forten. Denne kunne være tom som i Risby, og næsten tom som i Herstedvester, mens forten i Herstedøster og Vridsløselille var bebygget med gårde og huse.
Ved udskiftningen af landsbyjorderne blev der valgt meget forskellige løsninger. Selv om størrelsen talte for at foretage en blokudskiftning, valgte man i Herstedøster en ekstrem form for stjerneudskiftning, hvor mange gårde fik en smal strimmel ud til en fjerntliggende lod. I de tre andre større byer blev der valgt en mere moderat form for stjerneudskiftning, som blev kombineret med nogle gårde, der blev flyttet ud med jorden i blokke uden for stjerneudskiftningen.
Udskiftningen gav også jord til husene, i Herstedøster mod sydøst og i Herstedvester mod vest og nordvest. Der var dog ikke tale om, at husene flyttede ud fra byen; endnu i 1850 var lodderne ubebyggede.
Syd for Herstedvester stod der i 1764 en vindmølle. Syd for Herstedøster, ved den gamle landevej mellem København og Roskilde, lå (Røde) Vejrmølle og (Røde) Vejrmølle Kro. Lidt vest herfor, tæt ved landevejen, stod Trippendals Galge. I forbindelse med anlægget af den nye landevej i begyndelsen af 1770’erne blev mølle og kro flyttet mod syd til denne.
Rytterskolerne i Herstedøster og Herstedvester
Frederik 4. bekendtgjorde d. 21. februar 1721, at der skulle opføres 20 skoler i hvert af landets 12 rytterdistrikter. Skolerne blev opført efter samme model: grundmuret bygning, skolestue, lærerbolig og en mindetavle over indgangsdøren.
Rytterskolerne i Herstedøster og Herstedvester blev opført af murermester Lars Erichsen for 550 rigsdaler pr. skole, og de stod formentlig færdige i 1722.
Herstedøster Rytterskoles første skoleholder var Johannes Castanus Weisser. Skolen blev revet ned i 1914 og erstattet af en ny skole på Harrestrupvej. Frederik 4.s mindetavle har været muret ind i murværket på den nye skole fra 1914 og Roholmskolen fra 1963. Nu er den indmuret i kirkegårdsmuren ud for skolens oprindelige placering.
Herstedvester Rytterskole blev nedlagt i 1912.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Albertslund Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Albertslund Kommune
- Middelalderen i Albertslund Kommune
- 1850-1920 i Albertslund Kommune
- 1920-1970 i Albertslund Kommune
- 1970-2007 i Albertslund Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
