Fra 1850 til 1920 oplevede den nuværende Albertslund Kommune en jævn befolkningstilvækst. Statsfængslet i Vridsløselille blev opført ved jernbanen i 1859, og funktionærbyen Vridsløselille blev etableret. Områdets bønder havde gode afsætningsmuligheder i København, især for deres mejeriprodukter.
Selskabet for Silkeavl og Morbærbuskdyrknings kontorbygning. Af Lokalhistorisk Samling Albertslund.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Albertslund Kommune
Administrativ inddeling
Herstedøster-Herstedvester Sognekommune var langt overvejende overensstemmende med den nuværende Albertslund Kommune. Der skete ingen ændringer i den administrative grænsedragning i perioden, og sognekommunen lå fortsat i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Mellem folketællingerne i 1850 og 1901 voksede det samlede befolkningstal fra 1.411 til 2.084. Ved folketællingen i 1921 var indbyggertallet steget til 2.350.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Roskildevej var befolkningens hovedfærdselsåre i perioden. Jernbanen København-Roskilde blev ført gennem det nuværende kommuneområde i 1847, men der blev ikke anlagt stationer. I 1877 blev dog anlagt et sidespor til Statsfængslet, hvorfra fængselspersonalet og deres familier kunne benytte særlige afgange mod København.
Gasværket ved Statsfængslet i Vridsløselille blev opført i 1859 for at forsyne fængsel og funktionærboliger. I både Risby og Herstedøster blev anlagt vandværker i hhv. 1904 og 1905, mens Herstedvester fik eget vandværk i 1919.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Mejeriet Stassano ved Roskildevej i Vridsløselille. Mejeriet anvendte en særlig pasteuriseringsmetode kaldet stassanisering, der fjerner bakterier. Mælken blev herefter solgt til ismejerier i København og fra mejeriets eget udsalg på hjørnet ud mod Roskildevej. Luftfoto fra omkring 1930.
I år 1900 var inspektør for Statsfængslet i Vridsløselille, Frederik Ammitzbøll, med til at stifte Selskabet for Silkeavl og Morbærbuskdyrkning. Tanken var, at fængslets indsatte skulle stå for produktionen, men i praksis var det bl.a. husmandsdøtre, der blev undervist i silkeavl. Morbærbuskene tjente som føde for silkeormene. Her ses selskabets kontorbygning, som lå uden for fængselsområdet, på Roskildevej 124.
Statsfængslet i Vridsløselille blev opført i 1859 på åben mark langs jernbanen og Roskildevej. Herefter voksede bebyggelsen omkring fængslet med boliger til fængslets ansatte.
Bønderne på den flade Hedeboegn mellem Roskilde, København og Køge havde gode afsætningsmuligheder for deres varer i hovedstaden. Store Vejleå markerede »mælkelinjen«, på hvis østside de letfordærvelige mejerivarer kunne nå til forbrugerne i København. I 1893 fandtes 13 mælkeforpagtere i kommunen, der fungerede som mellemhandlere for gårdejerne og i år 1900 oprettede Mælkehandlerforeningen for København og Omegn.
Bageriet i tilknytning til Røde Vejrmølle åbnede i 1889 og voksede frem mod år 1900 til en egentlig brødfabrik.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og uddannelse
Ved folketingsvalgene i 1876 og 1879 var Venstre dominerende i kommunen, der lå i Roskildekredsen. Herefter blev stemmerne i højere grad splittet mellem Højre og Venstre, men mod slutningen af perioden havde Socialdemokratiet vundet et solidt fodfæste i kredsen. Ved sognerådsvalget i 1909 var der tre kandidatlister, som ikke havde partitilhørsforhold, men dækkede over gårdmænd, ansatte ved Statsfængslet i Vridsløselille og arbejdsmænd.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
